Slået sammen, ikke af taksonomi, men af adfærd og morfologi, udgør de en unik samling af smukke, atletiske og spændende fugle – rovfugle udviser en uovertruffen ynde og elegant skønhed, når de i hurtige ryk eller dyk falder ud af himlen eller skovbrynet for at angriber et bytte.
Rovfugle er som gruppe ikke en biologisk eller taksonomisk gruppering, men en gruppe af fugle med ensartede egenskaber. Egenskaber som under den normale evolution, har været fordelagtige at erhverve i et liv som jæger eller et liv i ensartede biotoper – en udvikling som betegnes ”konvergent evolution”.
I bred forstand er alle kødædende fugle rovfugle, men en vedtaget stram definition angiver, hvad der skal opfyldes for at indgå i den sammenbragte gruppering ”rovfugle”.
En ny vedtaget definition fra 2019 omhandlende, hvad der definerer en rovfugl udarbejdet af Dr. Chris McClur mf. – kan ses her.
En definition der kombinerer fylogeni*, morfologi og økologi, men lægger mere vægt på vigtigheden af at bruge den evolutionær historie til at beskrive mønstre af ”shared common ancestry” (delt almindelig fælles herkomst). En sådan tilgang giver et mere videnskabeligt grundlag for at gruppere arter som rovfugle efter en stram definering.
*Fylogenetiske analyser involverer sammenligning af genetiske data, anatomiske træk og morfologiske karakteristika mellem individer for at bestemme deres evolutionære slægtskab og placering i det overordnede træ af live – en ny form for slægt og art bestemmelse.
Medlemmer af familierne Accipitridae (høge, ørne mf.), Pandionidae (fiskeørne) og Sagittariidae (sekterærfugl) anses af de fleste biologer som “kerne” rovfugle, fordi de deler en nærmeste fælles forfader – de betegnes som monofyletisk. Hvis gruppen ikke deler den nærmeste fælles forfader, betegnes gruppen som “polyfyletisk”.
Den totale gruppe af rovfugle (dag- og natjagende) er således en polyfyletisk gruppe (takson) – de har ikke samme nærmeste fælles forfader. De dagjagende rovfugle “Accipitriformes”, kan alle føres tilbage til samme fælles forfader, her adskiller de sig i forhold til de natjagende “uglerne (Strigiformes)”, som henhører under en anden oprindelse – en anden forfader. Begge grupper (taksa) samles under den fælles betegnelse “rovfugle”, som ikke er en taksonomisk gruppe, men en gruppering af kødædende fugle defineret ud fra fastlagte egenskaber og værdier.
Den samlede rovfugle-gruppe er formelt klassificeret i 5 forskellige ordenen fordelt på 9 forskellige familier og 1 slægt – som ses nedenfor.
De dagaktive-rovfugle er fordelt på fire forskellige ordener og de nataktive rovfugle er placeret i én orden.
Dagaktive rovfugle:
Accipitriformes (traditionelle rovfugle / kerne-rovfugle):
– Familierne; Høge (ørne, glenter, rørhøge, mf), sekretærfugl, gribbe samt slægten Fiskeørne
Falconiformes:
– Familien; Falke og Caracara
Cathartiformes:
– Familien; Ny verdens gribbe (kondorer) “Cathartidae“. Søster-gruppe til Accipitriformes (høge og ørne).
Cariamiformes:
– Familien; Seriema – tidligere placeret sammen med traner, men besidder en typisk rovfuglelivsstil, og nu
fundet tæt beslægtet med falkene)
Nataktive rovfugle “uglerne” er placeret i en enkelt orden “Strigiformes”, og klassificeres separat som medlemmer af to nulevende familier:
– Strigidae: (typiske ugler)
– Tytonidae: (Slørugler)
Udpegning som rovfugl er traditionelt begrænset til landfugle, hvilket adskiller dem fra vand-rovfugle (fx kjover o.l.). Derfor er en rovfuglelivsstil alene ikke et eksklusivt eller præcist kriterium for at definere rovfugle.
Orden af størsteparten af de dagaktive rovfugle; 262 arter, 75 slægter fordelt på 4 familier; Høgefamilien, Gl. Verdens gribbe, Sekretærfugl og slægten Fiskeørne. Falke findes ikke i denne gruppe – de har deres egen orden.
Få dyr er lige så frygtindgydende som en rovfugl. Lige fra de store ørne til de mindre høge er rovfugle kendt for deres hurtighed, styrke og dræber-instinkt.
Deres unikke styrke og flyveegenskaber gør dem til klodens mest udbredte toprovdyr, da de kan jage i næsten ethvert miljø.
De gamle verdens gribbe findes i Afrika, Asien og Europa, tilhører familien Accipitridae, som også omfatter ørne, glenter, musvåger og høge .
De nye verdens gribbe og kondorer findes i varme og tempererede områder i Amerika, og har deres egen orden “Cathartiformes” og udgør familien Cathartidae. Der findes desværre ingen billeder af dem her.
Selvom New World gribbe og Old World gribbe deler mange ligheder, er de ikke særlig tæt beslægtede. De deler snarere lighed på grund af konvergent evolution
Ørne og gribbe fra den gamle verden: Flere arter har en god lugtesans, usædvanlig for rovfugle , og er i stand til at lugte døde dyr fra store højder, op til en kilometer væk
Med slægter, der strækker sig 70 til 80 millioner år tilbage, er ugler en af de ældste grupper af landfugle.
Ordenen omfatter ca. 250 arter af hovedsalig nataktive rovfugle opdelt i to familier “Strigidae – de typiske ugler” og Slørugle familien “Tytonidae”. Sidstnævnte har jeg pt. desværre ingen billeder af.
Selvom spørgsmålet ikke er fuldstændig løst på nuværende tidspunkt, har nyere systematik slægtmæssigt sat ugler tættere på natravne end dagjagende rovfugle
Ugler findes over hele verden med undtagelse af Antarktis og nogle meget fjerntliggende øer. De fleste ugler er nataktive, men nogle arter, viser skumringsadfærd, og nogle få arter jager om dagen.
Ugler bruger visuel signalering i kommunikation inden for arten, både i territoriale vaner og interaktioner mellem forældre og afkom.
Nogle forskere mener, at ugler kan anvende forskellige visuelle signaler i andre situationer, der involverer kommunikation .
Eksperimentelle beviser tyder på, at ugleafføring og rester af bytte kan fungere som visuelle signaler. Denne nye type signaleringsadfærd kan potentielt indikere uglernes nuværende reproduktive tilstand til ubudne gæster, herunder andre territoriale ugler eller ikke-ynglende individer fra samme art.
Ordenen omfatter ca. 65 arter af dagaktive rovfugle. Gruppen udgøres af én familie “falke”, som er opdelt i tre underfamilier – latterfalke og skovfalke, caracara og falkonetter samt de egentlige falke.
Falkefamilien (Falconidae) er kun fjernt beslægtede med de øvrige rovfugle, og er ved DNA analyser fundet værende nært beslægtet med papegøjer og sangfugle. De tre ordner er således hinandens nærmeste slægtninge.
Falkene adskiller sig yderligere fra mange andre grupper af rovfugle ved at dræbe deres bytte med næbbet i stedet for med kløerne. Til brug herfor har de en tap på næbet, en såkaldt ”falketand”, som anvendes til at klippe byttets nervetråde i nakken over, hvorved byttet øjeblikkeligt lammes. Caracaraer er dog ofte ådselædere, og har derfor ikke brug for at dræbe byttet.
Når et udtryk som “rovfugl” i bred forstand må opfattes som omfattende alle fugle, der aktivt jager og spiser andre dyr:
Der er i 2019 kommet en ny definition af hvad der skal til
for at en art indgår i – rovfuglegruppen. Læs her om “rovfugle definition af 2019“
British Trust for Ornitlogy – BTO
The CornellLab og Ornitology – Cornell
National Geographic – MAGAZINE
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER
British Trust for Ornitlogy – BTO
The CornellLab og Ornitology – Cornell
National Geographic – MAGAZINE
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER