De storslåede glenter
I Danmark yngler kun en art – den Rød Glente. Sort Glente ses i enkelte eksemplarer (fortrinsvis i den sydlige- og østlige del af landet, samt forbigående ved Skagen), men har aldrig ynglet her. Her ud over er der foretaget ca. 5 observationer af Blå Glente ved Skagen. Men de er kun set kortvarigt, på deres træk mod Sverige.
Glenter er en underorden af rovfugle, der er placeret i slægtskab med musvåger (Buteo) og havørne. Butioninat arterne findes som en underfamilie i rovfuglefamilien Acciptridae, som er en stor gruppe af både majestætiske, stærke og smukke fugle. De er en af de vidt udbredte fuglegrupper, og er kun fraværende fra Antaktis. Disse fugle med deres stærke krogede næb og lange stærke kløer (tasser) er blevet dybt symbolske i mange kulturer.
Arternes flyve-stil er varierer meget, og går lige fra vågernes afslappede svævende stil til de lette behændig manøvrering udført af skov-accipitere, eller den glidende svævende jagt hos en glente. Morfologien (udseendet) af deres vinger og hale varierer meget i fuld overensstemmelse med deres jagt-metode og økologiske opholdssteder.
Selvom de fleste arter i Accipitridae lever af en generaliseret diæt fra ådsler og mindre hvirveldyr, er nogle bemærkelsesværdigt specialiserede, idet de har tilpasset sig primært til at leve af fugleunger, aber, snegle, hvepse, palmefrugter eller knoglemarv – og fisk. Glenterne de dog opportunistisk rovfugle, idet de har en meget varieret kost, som de tilpasser ud fra de givne omstændigheder – de er meget omstillingsparate arter.
Glenterne er i mange tilfælde langdistance-dagflyvende migranter, og især den sorte glente har en større tilbøjelighed til at danne store flokke end andre migrerende rovfugle, især før de krydser vandet. Deres store koncentrationer, når de flokkes og tragter over landtanger og halvøer under migrationen, givende et udsøgt skue for de fugle interesserede observatører, der også flokkes for at betragte det storslåede overflyvende skue.
Glenter med deres store (ofte smukke) forskellighed, lige fra nærmest helt hvide til dyb brun og nærmest sort skal ses, nydes og ikke mindst fotografere 😊
Glenter fra slægterne:
Milvus, Haliastur og Elanus
Omplacering af glente-arterne og flyvestil
Nye registrering i det 21. århundrede
Ny DNA forskning og fremadskridende udvikling af DNG-sekventerings metoder har kortlagt 363 genomer fra 92,4 procent af alle klodens fugle-familier, og derved kortlagt de genetiske forskelle og ligheder der er mellem de forskellige fuglefamilier, slægter og arter. Hvilket har medført mange ændringer af fuglenes placering i det taksonomiske system.
Forskningsresultaterne betyd blandt andet, at glenterne som gruppe er blevet opdelt og placeret i forskellige slægter, og at nogle endda fik tildelt deres eget slægtsnavn. Glenter-arterne er derfor nu spredt godt og grundigt, men de har beholdt deres oprindelige glentenavn, hvilket i nogen grad kan skabe en del forvirring iblandt ikke specielt fuglekyndige.
I 2015 viste den genetisk forskning blandt andet, at mange af glenteslægterne er relateret til honningmusvåger, og at den lille flagermusglente (Bat hawk; Machaerhamphus eller Macheirhamphus) faktisk er i familie med de enorme harpyørne.
Flere af de store glenter er tættere beslægtet med Buteo-høgene (våger) end til gruppen af “ægte/egentlige” glenter og havørne.
Ny placering af de “ægte” milvin-glenter ( Milvus- (Sort-, og Rød glente) og Haliastur slægterne) sammen med havørnene i stammen Milvini inden for Buteoninae blev accepteret. Dette resulterer i følgende grupperinger (slægter i parentes kaldes ikke generelt for glenter):
- Elaninae: Gampsonyx,
Chelictinia, Elanus. - Perninae:
Chondrohierax,
Leptodon, Elanoides ( Pernis ), Hamirostra,
Lophoictinia , ( Henicopernis ). - Buteoninae – opdelt i tre stammer:
- Harpagini: Harpagus
( 2 tandglenter) - Milvini: Haliastur,
Milvus (Haliaeetus,
Icthyophaga). - Buteonini: mange slægter, herunder glenterne fra slægterne Ictinia, Rostrhamus og
Helicolestes. (grafisk oversigt findes i teksten om sort glente).
Glenters særpræg er deres måde at svæve
Nogle fugle, såsom tårnfalke, formår at stå ubevægelige i luften ( musende eller hovering) over et punkt på jorden ved at flyve ind i vinden med en hastighed svarende til vindens, hvorved de kan lave et stillestående svæv over et eventuelt bytte. De skaber en helikopterlignende effekt, som på engelsk betegnet “hovering”. Se mere her under.
Hovering and Soaring svævning
Det er især svæveevnen der adskiller glenter fra mange andre fugle.
Selv om glenterne er placeret i forskellige slægter, så kan de stadig sammenholdes i to grupper, som på engelsk betegnes de ”hovering” svævende og de ”soanering” svævende glenter. To svæve-teknikker, som er ret forskellige.
Nogle forfattere bruger udtrykkene “hovering glente” og “soaring glente” for at skelne mellem de to slægter- Elanus- og Milvinglenter. Grupperne kan også nogle gange være opdelt efter størrelse, der refererer til milvine glenter som “store glenter” og elanine glenter som “små glenter.
Forskellen på arternes svæveevne, som altså kan inddele arterne efter deres svævemetode eller evne, er:
Soaring: refererer til svæveflyvning, hvor piloter flyver ikke motoriserede fly – svævefly. Den samme svæveteknik som visse glenter praktiserer – gruppen kan betegnes “the soaring kites” (de svævende glenter).
Hovering: betegner en egenskab som giver fuglen mulighed for at holde en stabil og nærmest stillestående position i luften, ganske som en helikopter – gruppen betegnes “the hovering kites” (de stillestående glenter).
White-tailed kites(Elanus leucurus) har fx denne evne, til at “hover in a hunting behavior known as – helicoptering.” The handsome black-and-white-plumed bird glides gracefully over open fields, then hovers over likely prey.
Den smukke sort-hvid-melerede fugl glider yndefuldt over åbne marker og svæver derefter over et sandsynligt bytte.
Nogle glenter udfører en “helikopter lignende” stilstand i vinden (de ”kiter”) og andre de svæver over bakker i langstrakte glid. Hovering glenters jagtadfærd kendt som “helikopterring”. Den smukke glente glider yndefuldt over åbne marker, og for pludselig at stå stille i luften, de “hover” eller “kiter” over etmuligt byte.
List of soaring birds of prey (svævende rovfugle)
Liste over soaring (glidende) fugle, som er fugle, der kan opretholde flugten, ved hjælp af opstigende luftstrømme. uden at bevæge vingerne. Mange glidende svævende fugle er i stand til at “låse” deres vinger ved hjælp af en specialiseret sene.
- Musvåger (Buteo arter)
- Kondorer
- Ørne
- Falke
- Høge
- Glenter – Slægten Milvin (Rød, sort- og Gulnæbet glente)
- Fiskeørn
- Sekretærfugl
- Gribbe
List of hovering birds of prey (stillestående rovfugle)
Antallet af fugle i naturen, der kan svæve, er relativt almindelige, især for rovfugle. Her 8 forskellige eksempler på arter der typisk udfører hovering i deres jagtstrategi.
- Kolibrier
- Glenter – Slægten Elanus (fx Blå glente)
- Tårnfalke
- Gråfisker (Pied Kingfisher)
- Terner
- Høge
Rovfugle er som gruppe ikke en biologisk eller taksonomisk gruppering, men en gruppe af fugle med ensartet udviklede egenskaber. Egenskaber som under den normale evolution, har været fordelagtige at erhverve under et liv som jæger eller et liv i ensartede biotoper.
Gruppen er samlet ud fra fastlagte egenskaber, der definerer, hvad der skal til for at indgå i “rovfuglegruppen”.
MEN:
- Hvorfor er alle kødædende fugle ikke rovfugle !
- Hvad afgør om en fugl, er en rovfugl ?
I 2019 kom en ny videnskabelig definition af hvad der skal til
for at en art indgår i – rovfuglegruppen.Læs om den her: Rovfugle defination af 2019