Hvidbrystet havørn
White Breasted Sea-eagle
Videnskabelig klassifikation:
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Accipitriformes)
Familie: Høgefamilien (Accipitridae)
Slægt: Haliaeetus (10 arter af havørne) – se dem HER
Art: Hvidbrystet havørn (Haliaeetus leucogaster)
Havørne er en slægt af fugle i høgefamilien, hvor de indgår med 10 arter, som er udbredt over næsten hele verden bortset fra Sydamerika og Antarktis.
De er alle store massive rovfugle med lange og ganske brede vinger. De har også alle et meget kraftigt næb. Griberne er korte og stærke.
Udbredelse og størrelse
Den hvidbugede havørn er en af de største rovfugle i Sydøstasien, og den næststørste rovfugl i Australien efter Kilehaleørnen (Aquila auda).
Den findes langs Indiens kyster, Sri Lanka (hvor billederne på siden er taget), Andaman Island, det sydlige Kina, Filippinerne, Papua Ny Ginea til de Australske kyster og Tasmanien. I disse områder findes hovedsaligt langs kystlinjer, flodmundinger og indre vandveje.
Med et vingespændet på mellem 1,8 til 2,18 m, svæver den Hvidbrystede havørn udpræget på den termisk opdrift, hvor den svæver med vingerne holdt i en meget karakteristisk V-form, helt i modsætning til andre rovfugle, der holder dem vandret.
På havet holder den sig altid forholdsvis tæt på kysten (inden for ca. 1 km), da der ikke er termisk opdrift over vand.
Kønnene ligner hinanden. Hannerne er 70-80 cm høje, og vejer 1,8 til 3 kg. Hunnerne er lidt større med 80-90 cm i højden, og med en vægt på op til ca. 4,2 kg. Et størrelsesforhold som er ganske almindeligt i fugleverdenen.
Unge havørne er i deres første år overvejende brune, men deres fjerdragt bliver mere og mere hvid (i områder afhængig af den enkelte art), indtil de får den komplette voksne fjerdragt omkring deres fjerde eller femte år. Kønsmodenhed opnås først omkring 5-7 års alderen.
Udbredelse og størrelse
Den hvidbugede havørn er en af de største rovfugle i Sydøstasien, og den næststørste rovfugl i Australien efter Kilehaleørnen (Aquila auda).
Den findes langs Indiens kyster, Sri Lanka (hvor billederne på siden er taget), Andaman Island, det sydlige Kina, Filippinerne, Papua Ny Ginea til de Australske kyster og Tasmanien. I disse områder findes hovedsaligt langs kystlinjer, flodmundinger og indre vandveje.
Med et vingespændet på mellem 1,8 til 2,18 m, svæver den Hvidbrystede havørn udpræget på den termisk opdrift, hvor den svæver med vingerne holdt i en meget karakteristisk V-form, helt i modsætning til andre rovfugle, der holder dem vandret.
På havet holder den sig altid forholdsvis tæt på kysten (inden for ca. 1 km), da der ikke er termisk opdrift over vand.
Kønnene ligner hinanden. Hannerne er 70-80 cm høje, og vejer 1,8 til 3 kg. Hunnerne er lidt større med 80-90 cm i højden, og med en vægt på op til ca. 4,2 kg. Et størrelsesforhold som er ganske almindeligt i fugleverdenen.
Unge havørne er i deres første år overvejende brune, men deres fjerdragt bliver mere og mere hvid (i områder afhængig af den enkelte art), indtil de får den komplette voksne fjerdragt omkring deres fjerde eller femte år. Kønsmodenhed opnås først omkring 5-7 års alderen.
Fødevalget strækker vidt
Arten er ikke nogen fødeforagter. Men de lever hovedsaligt af vandlevende dyr som fisk, havslanger skildpadder, små pingviner, som de fanger ved på ægte havørnemane ved, at glide ind over byttet, hvor de slår fangerene i det, uden at komme under vandet, som fiskeørnen ofte gør. De tager dog også fugle og pattedyr, når lejligheden byder sig.
Her ud over tager de også de ådsler som kan findes langs kystlinjen, og kan endda finde på at plyndre fiskenet. De chikanerer mindre fugle, og tvinger dem til at tabe den føde, de har med sig.
De anses som aktive og dygtig jæger, og vil angribe byttedyr på op til en størrelse af en svane.
Den hvidbrystede havørn er således meget omstillingsparat, som betyder, at de også klare sig god, hvis en føde ressource i en periode skulle blive knap.
Fødevalget strækker vidt
Arten er ikke nogen fødeforagter. Men de lever hovedsaligt af vandlevende dyr som fisk, havslanger skildpadder, små pingviner, som de fanger ved på ægte havørnemane ved, at glide ind over byttet, hvor de slår fangerene i det, uden at komme under vandet, som fiskeørnen ofte gør. De tager dog også fugle og pattedyr, når lejligheden byder sig.
Her ud over tager de også de ådsler som kan findes langs kystlinjen, og kan endda finde på at plyndre fiskenet. De chikanerer mindre fugle, og tvinger dem til at tabe den føde, de har med sig.
De anses som aktive og dygtig jæger, og vil angribe byttedyr på op til en størrelse af en svane.
Den hvidbrystede havørn er således meget omstillingsparat, som betyder, at de også klare sig god, hvis en føde ressource i en periode skulle blive knap.
Sammenhold og Produktivitet
Hvidbrystet havørn danner typisk par for livet, men skulle den ene gå til, vil den tilbageværende hurtigt finde en ny partner.
Hvert par forsvarer deres yngleterritorium, som består af et lille område omkring reden (primært mod andre havørne, og især mod unge fugle og kilehaleørne), Deres jagtteritoriun skulle udgøre ca. 100 kvadrat kilometre.
Parret bygger store stokke-reder, og de kan finde på at anlægge den mange forskellige steder som; højt oppe i et træ, på en klippekant, på en telefonpæl eller i nogle tilfælde endda direkte på jorden. Når reden er bygget, vil parret fore den med bløde materialer såsom tang, græs og blade.
Reden er ganske stor, og da der investeres mange kræfter på at bygge den, vil nogle part genbruge den igen og igen i mange år. I så fald kan den måle helt op til omkring de 2 m i breden og 3,5 m i dybden.
På et tidspunkt vil hunnen lægge mellem 1 og 3 æg. Når ungerne er klækket, vokser de hurtigt til, og efter ca, 80 dage vil den flyve fra reden. De vil i de efterfølgende ca. tre måneder forbliver på forældrenes territorium.
Sammenhold og Produktivitet
Hvidbrystet havørn danner typisk par for livet, men skulle den ene gå til, vil den tilbageværende hurtigt finde en ny partner.
Hvert par forsvarer deres yngleterritorium, som består af et lille område omkring reden (primært mod andre havørne, og især mod unge fugle og kilehaleørne), Deres jagtteritoriun skulle udgøre ca. 100 kvadrat kilometre.
Parret bygger store stokke-reder, og de kan finde på at anlægge den mange forskellige steder som; højt oppe i et træ, på en klippekant, på en telefonpæl eller i nogle tilfælde endda direkte på jorden. Når reden er bygget, vil parret fore den med bløde materialer såsom tang, græs og blade.
Reden er ganske stor, og da der investeres mange kræfter på at bygge den, vil nogle part genbruge den igen og igen i mange år. I så fald kan den måle helt op til omkring de 2 m i breden og 3,5 m i dybden.
På et tidspunkt vil hunnen lægge mellem 1 og 3 æg. Når ungerne er klækket, vokser de hurtigt til, og efter ca, 80 dage vil den flyve fra reden. De vil i de efterfølgende ca. tre måneder forbliver på forældrenes territorium.
Karinisme
Selvom det ikke sker i alle rede, har forskere dokumenteret kainisme, der forekommer i nogle reder. Kerinisme er, når en unge (normalt den større) dræber sin søskende.
Denne adfærd fører til død af de svageste i en søskende gruppe. Denne praksis er almindelig blandt mange arter af dagaktive rovfugle.
Slægten Haliaeetus (havørne)
Haliaetus slægten er en af 10 slægter i familien Accriptridae, og relationerne til andre slægter i Acciptridae familien er mindre klare, idet de længe har været anset for at være tættere på slægten Milvus (glenter) end på de ægte ørne i Aquila slægten på grund af deres morfologi og opførsel. Nyere genetiske beviser stemmer overens med dette, men antyder også, at de er relateret til slægterne Buteo (musvåger) og Haliastur (Brahminy glenten), et slægtskab, som man ikke tidligere har troet de lå så tæt på.
Haliaeetus slægten anses muligvis som værende en af de ældste slægter af levende fugle.
Artens taksonomisk status
Den hvidbugede havørns taksonomiske status er almindelig accepteret, og den danner danner en klade* med H. sanfordi (Salomonhavørn), H. vocifer (afrikansk fiskeørn) og H. vociferoides (Madagaskarflodørn ) og en superart med H. sanfordi (Salomonhavørn).
Det menes, at H. sanfordi (Salomonhavørn) udviklede sig fra H. leucogaster (Hvidbrystet havørn), på grund af en lille genetisk forskel fundet mellem de to arter, en forskel, der ikke er større end hvad der normalt findes blandt medlemmer af samme art. De er dog ikke kendt for at komme i kontakt med hinanden, hvilket tyder noget på, at de kan være parapatriske (udvandret til en anden niche).
De to er dog klassificeret separat af flere organisationer på grund af forskelle i adfærd og morfologi.
*Klade
En klade er en gruppering af individer/arter, der nedstammer fra en fælles forfader og alle efterkommere (levende og uddøde) af denne forfader. Ovennævnte arter nedstammer således fra samme forfader.
*Superart (superspecies)
Superspecies; En gruppe af helt eller i det væsentlige allopatriske* taxa (gruppe), der engang udgjorde en enkelt art, men som nu har opnået artsstatus. Arten, der omfatter en superart.
Eller sagt med andre ord; en gruppe af nye arter eller underarter, der er tilstrækkeligt forskellige fra andre arter til at blive betragtet som en enhed .
*Allopatriske; nye arter menes oftest at opstå allopatrisk, dvs. fra en population, der isoleres fra resten af artens udbredelsesområde, hvorefter populationen med tiden vil blive så forskellig fra “moderarten”, at den må anses for en ny art.
De 10 arter i slægten
Hvidbrystet Havørn – White-bellied Sea-Eagle (Haliaeetus leucogaster )
Salomonhavørn – Sanford’s Sea-Eagle (Haliaeetus sanfordi)
Afrikansk Flodørn – African Fish-Eagle (Haliaeetus vocifer)
Madagaskarflodørn – Madagascar Fish-Eagle (Haliaeetus vociferoides)
Pallas´ Havørn – Pallas’s Fish-Eagle (Haliaeetus leucoryphus)
Havørn – White-tailed Eagle (Haliaeetus albicilla) – 2 underarter
– Haliaeetus albicilla albicilla
– Haliaeetus albicilla groenlandicus
Hvidhovedet Havørn – Bald Eagle (Haliaeetus leucocephalus) – 2 underarter
– Haliaeetus leucocephalus leucocephalus
– Haliaeetus leucocephalus washingtoniensis
Beringshavørn – Steller’s Sea-Eagle (Haliaeetus pelagicus) – 2 underarter
Lille Flodørn – Lesser Fish-Eagle (Haliaeetus humilis)
– Haliaeetus humilis humilis
– Haliaeetus humilis plumbeus
Flodørn – Gray-headed Fish-Eagle (Haliaeetus ichthyaetus)
Ørne er ikke en naturlig gruppe, men betegner væsentlige enhver rovfugl stor nok til at jage forholdsvis store bytte af hvirveldyr (generelt ca. 50 cm lang eller mere).
