Brahmin glente (Brahminy kite )
Arten har en noget anderledes levevis både i opførsel og valg af visse fødeemner end de andre rovfugle.
Den er også registreret som værende totalt uden frygt, og kan finde på både at mobbe, og for alvor angribe de store Aquila-ørne.
I nogle registrerede hændelser, hvor brahmin glenter har mobbet steppeørne, blev disse angrebet og såret eller endda dræbt.
(iflg. Cornell Lab)
Ganske imponerende af en lille rovfugl på kun 50-55 cm, og et vingefang på op til 150 cm. Til sammenligning har Steppeørnen en størrelse på 75-80 cm, og et vingefang på 180-220 cm
Videnskabelig klassifikation:
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Accipitriformes)
Familie: Høgefamilien Accipitridae – 10 underfamilier
Underfamilie: Boteonae (kan opdeles i tre stammer)
Stamme: Melvinae
Slægt: Haliastur ( 4 underarter)
Art: Haliastur indus (Brahmin glente)
Haliastur underarter
- Haliastur indus indus – Sydasien (Indien)
- Haliastur indus interm – Malayhalvøen, Greater and Lesser Sunda Islands, Sulawesi og Filippinerne (Java)
- Haliastur indus girrenera – Ny Guinea, Bismarck-øgruppen og det nordlige Australien
- Haliastur indus flavirostris – Salomonøerne
Størrelse: 45-51 cm. Vingefang: 109-124 cm. Vægt: 520-700
Brahmin glente generelt
Brahmin glenten, også kendt som den rødryggede havørn i Australien (havørnene er også en af Brahmingglentens nærmeste slægtninge). Men navne som Kastanje-hvid glente og rødbryn ørn har været brugt om den.
De findes i det indiske subkontinent, Sydøstasien og
Australien gerne ved kysterne, og her fotograferet på Sri Lanka. De findes hovedsageligt ved kysten og i indre vådområder, hvor de lever af døde fisk og andre byttedyr. Voksne har en rødbrun kropsfjerdragt i kontrast til deres hvide hoved og bryst, hvilket gør dem nemme at skelne fra andre rovfugle.
Den er en meget karakteristisk art med sit blege hvidligt hoved og bryst, og lys rødbrun ryg, vinger, mave og hale. Men der er en vis geografisk variation på tværs af dens udbredelsesområde, for det meste i mængden af striber på hovedet og brystet og farven på næbbet.
Den tilbringer ofte tid alene, i par og i små familiegrupper. Om natten kan den nogle gange raste i store grupper.
Brahmin glente (Braminy kite)
At Brahmin glenten også er kendt som Rødrygget havørn, er vel ikke så underligt, når man ser den på nedenfor værende billeder.
Billedet er lånt under licensen:
License: CC BY 4.0 – Usage terms:Creative Commons Attribution 4.0
Credit:
https://www.inaturalist.org/
photos/136698204| Afsar Nayakkan
Billedet lånt under licensen:
License: CC BY-SA 4.0
Usage terms:Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0Credit: Own work, from Sharp Photography, sharpphotography.co.uk |
Charles J. Sharp
Levesteder
Brahmini glenten findes i en meget bred vifte af levesteder, ofte nær vand som; kyster, floder, søer, sumpe, moser, flodmundinger, skove, rismarker, landbrugsområder og byområder.
I troperne findes den også over skov, landbrugsjord og græsarealer langt fra vand; mest fra havoverfladen til 500 m, men i Himalaya i 1.500-1.800 m/h, og op til 3.000 m i Greater Sundas (øerne Borneo, Java, Suawes og Sumatra).
Yngletid
Ynglesæsonen i Sydasien er fra december til april. I det sydlige og østlige Australien er det august til oktober og april til juni i nord og vest. Rederne er opbygget af små grene og pinde med en skål indeni og foret med blade, og er placeret i forskellige træer, ofte mangrover. De udviser en betydelig tilknytning til redestedet, og således yngler i det samme område år efter år.
Billederne her over er af Nisaetus cirrhatus ceylanensis (Sri Lanke underarten) som er monomorf, hvilket angiver at underarten ikke omfatter den helt mørke (nærmest sortlige morf (farve) variant).
Føde
En Brahmin glente lever som de fleste glenter af en lang række byttedyr, herunder små pattedyr, fugle, fisk, hvirvelløse dyr samt ådsler
Fugle, fisk og insekter snupper den i hurtige udfald vandoverfladen eller fra løv.
Den jager også af og til levende byttedyr som harer og flagermus.
Men den er primært ådselæder, der hovedsageligt lever af døde fisk og krabber, især i vådområder og marskområder.
Arten ses også forsøge at stjæle bytte fra andre fugle. Brahminy-drager er endda blevet registreret, der udnytter Irrawaddy-delfiner, der hyrder fisk til overfladen i Mekong-floden.
Et sjældent tilfælde er registret hvor en fugl (Apis florea), indtager honning ved en bikube.
Unge fugle kan hengive sig til legeadfærd, tabe blade og forsøge at fange dem i luften. Når de fisker over vand, kan de nogle gange lande i vandet, men de kan svømme og lette uden de store problemer.
Jagtmetode
Ved jagt bruger Brahmin glenten et par forskellige jagtteknikker. Den kan svæve lavt over lavvandede områder og strande, hvor den spejder efter fisk, der svømmer nær overfladen eller er strandet.
Den tager ofte byttedyr under flugten, som den gerne spiser, mens den er på vingerne. Den jager jævnligt rundt i havne og på affaldspladser, og den tiltrækkes af brandende vegetationsområder, hvor den snupper nge fugle, padder og andre dyr, der flygter fra flammerne og røgen.
Som jagt træning kan unge fugle hengive sig til legeadfærd, tabe blade og forsøge at fange dem i luften. Når de fisker over vand, kan de nogle gange lande i vandet, men når de kan svømme og lette uden de store problemer.
De raster i fællesskab på store og isolerede træer, og så mange som 600 er blevet set på et sted.
De kan mobbe større rovfugle såsom Aquila-ørnene. I nogle hændelser, hvor brahmin-drager mobbet steppeørne (Aquila rapax), blev disse angrebet og såret eller dræbt.
Denne adfærd vil sandsynligvis forkomme, hvor mange Brahmin glenter raster sammen.
Geografisk variation
Underarterne er nogenlunde opdelt i to grupper: den asiatiske sortstribede underart og den australske stribede underart.
Men mellemliggende fænotyper findes med den mest stribede form fundet i den vestlige del af udbredelsesområdet og den mindst stribede i den sydøstlige del, hvilket kunne tyde på en vis hybridisering i overlapsområderne. Men der er ikke udført forskning til understøttelse herfor.
Hvad er forskellen mellem arter og underarter?
1) En underart er en gruppe inden for en art, der er blevet noget fysisk og genetisk lidt anderledes end resten af gruppen.
2) En art er en gruppe levende væsener med meget ens egenskaber, der kan krydses med hinanden og producere levedygtigt afkom.
Artsdannelse.
Artsdannelse er som regel ikke en proces, man umiddelbart kan observere.
Ofte foregår den ved, at en art bliver geografisk opdelt i to adskilte populationer.
De udvikler sig derefter langsomt over mange generationer i forskellig retning, indtil de rent genetisk er blevet adskilt fra hinanden, og ikke længere kan reproducere sig med hinanden.
Dette fænomen kaldes “reproduktiv isolation*” – altså når der opstår en barriere, som forhindrer parring mellem individer af samme art.
Vælger partner efter udseendet
En usædvanlig type af artsdannelse kan foregår inden for en population – altså uden geografisk adskillelse.
Det sker ved at et bestemt træk f.eks. et farvemønster, bliver brugt i partnervalg, så hannen kun parrer sig med en hun med samme farve eller mønster som ham selv, på trods af at en parring mellem to individer med forskelligt mønster også ville resultere i levedygtigt afkom.
Sådan et selektivt partnervalg resulterer i reproduktiv isolation, hvor individer inden for samme population kun vælger partner med et bestemt udseende. Dermed kan nye arter opstå via selektivt partnervalg.
Men det modsatte kan også være tilfældet hos populationen, hvor en mørk morf i stor udstrækning foretrækker en lys morf. Herved fremkommer et stor spredning af farve og mønstre hos populationen. Denne form er velkendt hos Lysbuget høgeørn og underarter.
Beslægtede arter
Brahmin glente og dens søsterart Fløjtende glente (Haliastur sphenurus) er de eneste arter i slægten Haliastur.
Haliastur-glenter blev tidligere placeret i underfamilien Milvinae sammen med de fleste andre glenteslægter som; Milvus, Harpagus, Ictinia, Rostrhamus, Helicolestes, Hamirostra, Lophoictinia, og nogle gange Elanus. Imidlertid har genetiske undersøgelser afsløret, at de fleste af disse slægter ikke er nært beslægtede; det er veldokumenteret, at Milvus og Haliasturer er søskendearter.
Disse to glent-slægter placeres af de fleste ornitologer og forskere sammen med Haliaeetusi under familien Haliaeetinae, en gruppe, der er tættest beslægtet med høge af underfamilien Buteoninae (musvåger mf.); disse to underfamilier er nogle gange grupperet sammen i en større, mere inkluderende Buteoninae.
Milvine glenterne (Milvus og Haliastur) og havørne (Haliaeetus) deler mange karakterer og en tilknytning til fugtige områder. De splittes sandsynligvis fra deres nærmeste slægtninge mellem 9,8 og 15,7 millioner år siden.
Brahmin glente har hybridiseret med Fløjtende glente (Whistling Kite) i fangenskab. Som det ses i nedenfor værende diagram, ses det at de to arter er søskendearter, og således meget nært beslægtet.
Slægtdiagram over Underfamilien Boetoinae
Diagram visende Underfamilien Boteoninae opdelt i to stammer “Milvini og Buetonini”. I Stammen Milvini ses de to glentearters nære slægtskab til havørnene (Haliaeetus), samt Brahmin glentens 4 underarter.
Buteoninae er en underfamilie af Accipitridae, der omfatter forskellige musvåger (buteonine hawks), der udviser stor variation i udseende. Gruppen omfatter havørnene (hvilket bidrager til underfamiliens ørnelignende repræsentation) med over 50 arter.
Rovfugle er som gruppe ikke en biologisk eller taksonomisk gruppering, men en gruppe af fugle med ensartet udviklede egenskaber. Egenskaber som under den normale evolution, har været fordelagtige at erhverve under et liv som jæger eller et liv i ensartede biotoper.
Gruppen er samlet ud fra fastlagte egenskaber, der definerer, hvad der skal til for at indgå i “rovfuglegruppen”.
MEN:
- Hvorfor er alle kødædende fugle ikke rovfugle !
- Hvad afgør om en fugl, er en rovfugl ?
I 2019 kom en ny videnskabelig definition af hvad der skal til
for at en art indgår i – rovfuglegruppen: LÆS OM DEN HER
Familien Accipitridae som Brahmin glente tilhører
En af rovfugleordenens (Accipitriformes) 5 familier er Accipitridae familien (vist i diagrammet ovenfor), er en familie med en stor variation af små til store rovfugle.
Familien indeholder 255 arter, som er opdelt i 70 slægter fordelt i 13 underfamilier (se boksen). De findes i alle dele af verden, undtagen Antarktis, og nogle oceaniske øgrupper. De lever i således mange forskellige biotoper, som ørkener, skove, græsarealer og
vådområder.
De lever af lige så forskelligartet byttedyr, som de lever i forskellige biotoper, lige fra insekter til mellemstore pattedyr, og nogle af ådsler og nogle få af frugt.
Mange velkendte fugle som f.eks. høge, ørne, glenter og gribbe fra den gamle verden er inkluderet i denne gruppe. Men Familien er meget forskelligartede i både form og størrelse idet de spænder lige fra den lille Dværgglente (Gampsonyx swainsonil) på 20-23 cm, til munkegrippen (Aegypius monachus) som måler hele 120 cm og har en vægt på op til 14 kg.
De fleste af slægterne deler en meget lignende morfologi, men mange af grupperne indeholder taxa , der er afviger meget fra hinanden. Disse er placeret i deres respektive position, mere af mangel på bedre beviser end noget andet. Det fylogenetiske
layout af accipitriderne har således altid været et grundlag til uenighed.
13 underfamilier
Elaninae – visse glenter
Gypaetinae – en af den gamle verdens to underfamilier af gribbe.
Perninae – honning-musvåger, Madagaskar-slangeørn) mf.
Circaetinae – slangeørne
Aegypiinae – gribbe i den gamle verden
Harpiinae – skovørne
Aquilinae* – støvleørne
Harpaginae – Høge og visse glenter
Melieraxinae – melieraxine høge
Accipitrinae – accipitrinhøge
Circinae
Buteoninae – Våger, visse glenter og havørne
Til rovfugle: HER
