Fugle - i tekst og billeder
En side skabt ud fra min store interesse for fugl, natur samt ikke mindst – fotografering
Verdens fantastiske mangfoldighed og ikke mindst fuglenes forskellighed, er et fascinerende emne
Vi er mange mennesker, der er betaget af fuglenes fantastiske forskellighed.
Men – hvad er det der fascinere os sådan ! Forskelligheden kan ikke være alt ! Hvad er det, der gør fuglene så betagende, så unikke, så anderledes i forhold til alle andre levende væsener !
Det første svar er ------- FJERENE
Fjerene gør dem unikke, for de giver dem mulighed for at FLYVE, de gør det også muligt for dem, at fremstå i så mange fantastisk STRÅLENDE FARVER.
Fjerene giver dem også mulighed for at indtage mange forskellige habitater. Ingen andre levende væsener kan gøre dem rangen stridig på dette punkt.
Fugle fascinerer os altså ved, at de kan flyve, og med deres mange farver. Men også deres former og opførsel er utrolig mangeartede.
Hvis dette ikke er fantastisk nok, kan nogle fugle bogstaveligt talt løbe på vand – hvor mange andre dyrearter arter kan flyve, svømme, leve i de koldeste, varmeste og fugtigste egne, samt være højt til vejrs, langt fra land, over have og dykke dybt i verdens have – INGEN.
Ingen andre levende væsener mestre så stor mangfoldighed.
FUGLENE MESTRER ALT.
Fuglenes arts-rigdom siger alt om deres tilpasningsevner
Med over 10.980 arter, 19.830 underarter 253 familier, 2385 slægter opdelt i 44 ordener, er der noget at holde styr på – et fåtal af dem er omtalt på min side her.
Fuglenes arts-rigdom siger alt om deres tilpasningsevner
Med over 10.980 arter, 19.830 underarter 253 familier, 2385 slægter opdelt i 44 ordener, er der noget at holde styr på – et fåtal af dem er omtalt på min side her.
Der arbejdes intenst med afdækning af fuglenes familie og slægt forhold, og i 2020 udgav Gen-projektet B10K (et projekt der skal kortlægge alle verdens 10.930 fuglearters genetiske arvemateriale) data over 363 genomer fra 92,4 procent af alle fugle-familier på kloden til brug for undersøgelser af de genetiske forskelle og ligheder mellem fuglene.
Projektet er ledet af Københavns Universitet i samarbejde med China National Genebank, The Smithsonian Natural Museum, Rockefeller University og The Chinese Academy of Sciences).
I projektet er der anvendt helt nye metode til kortlægning af genomet, der har gjort det muligt for forskerne, at afsløre nye dele af fuglenes evolution.
Disse tiltag (samt tidligere mtDNA baserede undersøgelser) har flyttet rundt på mange fugles placering i både familier og slægter, samt foranlediget at mange arter har fået nye navne. Alene i 2022 forekom der i IOC´s fugleliste mere end 400 navneændringer.
Find arten
Herunder vælges den gruppe (orden), der ønskes at se arter fra, hvorefter du kommer videre til gruppens familier/slægter. Alle arter er dog ikke at finde – endnu 🙂
Fuglerejser til spændende lokationer
Gråstrubet lappedykker - ved en lille sø i Gribskov
Fugle og deres evolution – Introduktion til et fascinerende kapitel
Fugle udgør en af de mest bemærkelsesværdige dyregrupper i den moderne verden med en imponerende mangfoldighed. Med over 10.980 nuværende og anerkendte arter spredt ud over hele kloden, rangerer de som den mest artsrige gruppe af firebenede dyr, kaldet tetrapoder. Deres levesteder strækker sig fra de barske omgivelser i Arktis til de vindblæste territorier i Antarktis. Størrelsesmæssigt spænder de fra den beskedne 5 centimeter ”lange” kolibri til den majestætiske struds, der når op til 270 centimeter i højden.
Fuglene har tilpasset deres fjerklædte kroppe til den ædle kunst at flyve. Deres bemærkelsesværdigt hurtige vækst fra ungdom til kønsmodenhed, samt deres unikke stofskifte, adskiller sig markant fra andre levende dyr. Disse flyvende skabninger er yderligere udstyret med imponerende hjerner, skarpe sanser og en række utrolige færdigheder, såsom farveimitation, vokalisering og brugen af værktøjer. Dette gør dem til en af de mest intelligente og tilpasningsdygtige organismegrupper på vores planet.
Alt dette rejser et fascinerende spørgsmål;: Hvordan opnåede fuglene denne enorme mangfoldighed og evolutionære succes? I flere århundreder var svaret på dette spørgsmål en gåde. Men inden for de seneste to årtier har en overflod af nye fossile fund, molekylære fylogenetiske analyser af nulevende fuglearter og kvantitative makro-evolutionsstudier revolutioneret vores forståelse af fuglenes oprindelse og udvikling.
Denne nyopdagede information afslører en overraskende historie: Fuglene nedstammer fra dinosaurer (det er der konsensus om i dag) og har en kompleks evolutionær historie. Deres karakteristiske kropsstruktur udviklede sig gradvist over mere end 100 millioner år, parallelt med deres dinosaur forfædre, før mange af de moderne grupper af fugle eksplosivt udviklede sig efter ”ikke-fugle dinosaurernes” uddøde for 66 millioner år siden.
Hvornår dukkede de moderne fugle op?
De moderne fugle opstod for hundrede millioner år siden – længe før dinosaurernes død – ifølge ny forskning.
Fossile data tyder på, at fugle udviklede sig fra dinosaurer i Kænozoikum (jordens seneste og nuværende geologiske æra, samt pattedyrenes tidsalder), men molekylære urdata indikerer, at fuglenes afstamning er meget ældre end det.
De fossile optegnelser tyder på, at moderne fugle opstod for 60 millioner år siden, efter slutningen af kridttiden for omkring 66 millioner år siden, da dinosaurerne døde.
Men molekylære undersøgelser tyder på, at de genetiske divergenser (forskelligartet udvikling) mellem mange slægter af fugle fandt sted i kridttiden – og ikke efter.
I søgningen efter de første forfædre til moderne fugle har undersøgelser således vist uoverensstemmelser mellem resultater fra fossiler og genetiske analyser.
Nu tyder en ny undersøgelse baseret på molekylære beviser således på, at fugleforfædre opstod omkring 40 millioner år tidligere end antaget.
Nogle fugle overlevede de masseudryddelsen, der dræbte de fleste af Jordens dinosaurer. Fire fugleslægter overlevede katastrofen, og i løbet af de næste 66 millioner år udviklede og udvidede disse fjerbeklædte dino-efterkommere sig radikalt og divergerede til de omkring 10.900 fuglearter, der lever i dag.
I tiras opstod den første "ikke-dinosauer"
I tiras opstod den første “ikke-dinosauer”, og i luften herskede pterosaurerne (flyveøgler), idet fuglene først opstod kort før periodens slutning.
Ægte moderne fugle – medlemmer af kronegruppen Neornithes – spredes hovedsaligt efter Kridt-perioden.
Jordens seneste og nuværende æra hedder Kænozoikum
I Kænozoikum dominerede pattedyrene, og der fandtes fugle, små krybdyr, hejer og benfisk.
Fuglene udviklede sig eksplosionsagtigt, og overtog mange af de miljøer som var ledige efter dinosaurens uddøen.
Æra: Kænozoikum (pattedyrenes æra)
Kvartær (nutid)
Neogen
Palæogen
Æra: Mesozoikum – (dinosaurernes tid) Kridt (moderne fugle Neornithes” dukker op), masseuddøden, hvor bl.a dinosaurene uddøde.
Jura; første salamandre og tidlige Fugle (Avialans).
Trias; første dinosaurer, skildpadder, krokodiller, flyveøgler, de første ikke-dinosauer og pattedyr.
Æra: Palæozokium – De gamle dyrs tid. Forfaderen til alle levende fugle levede engang i den sene kridttid, og i de 65 millioner år siden udryddelsen af resten af dinosaurerne. Herefter spredte denne forfaders slægt dannede de største grupper af de fugle, der lever i dag.
Mesozoiske fugle: De første 100+ millioner års fuglehistorie.
De moderne fugle havde diversificeret (spredt) sig i løbet af den tidlige kridttid og udviklede sig til en række grupper med varierende anatomi og økologi ved udgangen af den Mesozoisk æra.
Fuglenes oprindelse
Fugle er nu anerkendt som værende den eneste overlevende slægt af theropod dinosaurer – hvis medlemmer er en dinosaurklade, der er kendetegnet ved hule knogler og tre tæer og kløer på hver lem (altså meget fuglelignende). Theropoder er generelt klassificeret som en gruppe af ”saurische dinosaurer”. Fuglenes tidlige stamfæder kommer fra kladen Avialae, som igen nedstammer fra arter i kladen ”saurisch dinosaurer”.
Alle kødædende dinosaurer (visse typer af theropoder ) er traditionelt klassificeret som sauriskians, ligesom alle fuglene. I slutningen af kridtperioden uddøde alle saurischer undtagen fuglene i løbet af kridt – paleogen-udryddelsesbegivenheden .
Fugle, som direkte efterkommere af en gruppe af theropod-dinosaurer, er en undergruppe af sauriske dinosaurer i fylogenetisk klassificering.
I traditionel taksonomi blev fugle betragtet som en separat klasse, der havde udviklet sig fra dinosaurer, en tydelig afgrænset superorden. Et flertal af nutidige palæontologer, der beskæftiger sig med dinosaurer, afviser imidlertid den traditionelle klassificeringsstil til fordel for fylogenetisk taksonomi (beskriver evolutionær beslægtethed mellem arter); denne tilgang kræver, at for at en gruppe skal være naturlig, skal alle efterkommere af medlemmer af gruppen inkluderes i gruppen. Fugle anses således for at være dinosaurer, og dinosaurer er derfor ikke uddøde.
Fugle er derved de nærmeste levende slægtninge til krokodiller. Dette skyldes, at de er de to vigtigste overlevende arter fra den engang så enorm gruppe kaldet Archosaurs. Archosaura, var en gruppe af herskende krybdyr, som altså indeholdt stamformen til både krokodiller og fugle. Krokodiller og fugle er således to søskendegrupper.
Fugle tilhører theropod-gruppen af dinosaurer, der også omfattede den kæmpestore kødædende T. rex. Theropoder er alle tobenede, og nogle af dem deler mere fuglelignende træk end andre.
Moderne palæontologer definerer Archosauria som en kronegruppe, der inkluderer seneste fælles forfader til både levende fugle og krokodiller og alle deres efterkommere.
Fugle og krokodiller er således to søskendegrupper.
Overlevelse
Fugle og adskillige krokodille slægter var de eneste arkosaurer, der overlevede dinosaurens massedøden for 66 millioner år siden, og de spredte sig i den efterfølgende cenozoikumæra. Især fugle er efterfølgende blevet blandt de mest artsrige grupper af alle hvirveldyr i vore dage.
Moderne fugle nedstammer således ikke (som tidligere antaget) fra Archaeopteryx – en slægtning af fuglelignende dinosaurer (også kaldet ”urfugl”. Ifølge DNA- beviser udviklede de moderne fugle (Neornithes) sig i den lange øvre kridtperiode. Nyere skøn viste, at moderne fugle opstod tidligt i den øvre kridt.
Primitive fuglelignende dinosaurer fandtes side om side med de tidlige ”ikke-dinosaur fugel” i den bredere gruppe (klade) Avialae (fuglevinger). De er fundet tilbage til midten af juraperioden, for omkring 170 millioner år siden. Mange af disse tidlige “stamfugle”, såsom (ovenfor omtalte) Anchiornis, var endnu ikke i stand til at flyve fuldt ud. Mange havde primitive egenskaber som tænder i deres kæber og lange knoglefyldte haler.
Kridt -Pæleogen-udryddelsen som fandt sted for 66 millioner år siden i slutningen af Kridttiden forårsagede udryddelse af alle ikke-fugle dinosaurlinjer – undtaget var neronithes-fuglene og andre ”diapsid-grupper”.
Diapsiderne er ekstremt forskellige og omfatter fugle og alle moderne krybdyrgrupper, inklusive skildpadder.
Avialae (“fuglevinger”) er en klade, der indeholder de eneste levende dinosaurer – fuglene.
Avialans udviklede sig i en bred vifte af former i kridtperioden. Mange grupper beholdt primitive egenskaber, såsom kløede vinger og tænder, selvom tænderne gik uafhængigt tabt i en række fuglegrupper, herunder moderne fugle (Aves).
Mens de tidligste former, såsom Archaeopteryx og
Shenzhouraptor, beholdt de lange knoglehaler fra deres forfædre, blev halerne af mere avancerede avialans (aller tidligste fugle) forkortet.
Fugle, især dem på de sydlige kontinenter, overlevede masse-uddøden og spredes derefter til andre dele af verden.
Avialae kladen (altså gruppen som indeholder stramfædrene til de moderne fugle ”Aves”) er lejlighedsvis defineret som en apomorfi-baseret klade (det vil sige en gruppe, der er baseret på afledte egenskaber, der ikke var til stede blandt forgængere). Jacques Gauthier, der navngav Avialae i 1986, omdefinerede den i 2001 til – alle dinosaurer, der besad vinger med fjer, der blev brugt i flagrende flyvning, og de fugle der nedstammer fra dem.
Differentiering af betegnelsen "Aves"
Der er fire modstridende måder at definere begrebet “Aves”, hvilket er et problem, da det samme biologiske navn derved bliver brugt på fire forskellige måder.
Et forslag til en løsning var nummer 4 nedenfor, som er at reservere udtrykket Aves kun for kronegruppen*, den sidste fælles forfader til alle levende fugle og alle dens efterkommere. Andre definitioner af Aves fundet i litteraturen blev overført til andre kladenavne.
1. Aves kan betyde alle krybdyr tættere på fugle end på krokodiller
2. Aves kan betyde de avancerede arkosaurermed fjer
3. Aves kan betyde de fjerbeklædte dinosaurer, der kan flyve
4. Aves kan betyde den sidste fælles forfader til alle de nulevende fugle og alle dens efterkommere (en “kronegruppe” alternativt betegnet Neornithes).
Under den fjerde definition er Archaeopteryx en avialan og ikke et medlem af Aves.
Gauthiers forslag (nr. 4) er blevet vedtaget af mange forskere inden for palæontologi og fugleevolution, selvom de nøjagtige anvendte definitioner har været inkonsekvente. Avialae, som oprindeligt blev foreslået at erstatte det traditionelle fossile indhold i Aves, bruges nogle gange synonymt med det sproglige udtryk “fugl” af disse forskere.
*En kronegruppe er den mindste klade, der omfatter alle levende medlemmer af en gruppe og eventuelle fossiler, der er indlejret i den.
Udvikling
Mange af disse tidlige avialans delte usædvanlige anatomiske træk, der kan være forfædre til moderne fugle, men som senere gik tabt under fugleevolutionen. Disse funktioner omfatter forstørrede kløer på den anden tå, og lange fjer eller “bagvinger”, der dækker bagbenene og fødderne.
Avialans udviklede sig i en bred vifte af former i kridtperioden. Mange grupper beholdt primitive egenskaber, såsom kløede vinger og tænder, selvom tænderne blev tabt uafhængigt i en række fuglegrupper, herunder de moderne fugle (Aves / Neornithes).
De tidligste former, såsom fx Archaeopteryx beholdt de lange knoglede haler fra deres forfædre.
I den sene kridttid, for omkring 95 millioner år siden, udviklede forfaderen til alle moderne fugle også en bedre lugtesans.
Kontroverser
Der er dog en masse kontroverser blandt videnskabsmænd om, hvornår moderne fugle først dukkede op. De nuværende fossile optegnelser tyder på, at moderne fugle dukkede op for cirka 60-66 millioner år siden, da de andre slægter af dinosaurer (sammen med mindst halvdelen af alle landdyr) blev udslættet af et voldsomt meteor-nedslag. Det er dog muligt, at moderne fugle eksisterede meget længere før dette nedslag, selvom der endnu ikke er fundet bekræftende fossile beviser.
Men videnskabsmænd har andre metoder til på anden måde at vurdere slægtsalderens alder – ”de molekylære ure”.
Molekylære ure arbejder med at måle små ændringer i DNA-sekvenser for at bestemme tidens gang. Det er generelt accepteret af det videnskabelige samfund, at DNA-sekvenser fjerner sig fra hinanden (divergerer) mellem forskellige slægter med to procent for hver million år.
Der er flere svagheder forbundet med fossiloptegnelsen; metoden er ikke komplet, og den dokumenterer kun morfologiske (udseendet) ændringer længe efter, at arterne har divergeret (fjernet sig fra hinanden). Men molekylære ure har også nogle iboende problemer. For eksempel akkumulerer forskellige slægter genetiske ændringer med forskellige hastigheder, hvorved estimater af den evolutionær tid vil variere afhængigt af de slægter, der analyseres.
Men der er blevet udviklet adskillige statistiske metoder, der kompenserer for disse forskellige hastigheder af molekylære ændringer på tværs af genomer (genetiske konstruktioner).
Summen af dette (og et andet studie) siger, at moderne fugle udviklede sig fra dinosaurer for omkring 200 millioner år siden – altså 100 millioner år før hvad der ellers er opfattelsen.
Inspirationskilde
Teksten “Fugle og deres udvikling – Evolutionen” er inspireret og hentet af fra Wikipedia og Videnskab.dk