Piciformes
Spættefugle og slægtninge
Spætter og slægtninge
Spætter har bredt sig til alle habitater på Jorden undtagen Madagaskar og Australasien (øst for Wallaces linje), og jordlevende spætter forekommer endda i træløse områder på den sydlige halvkugle.
Spætter og deres slægtninge tilhører en orden, der rummer en utroligt varieret gruppe af fugle. Gruppe indeholder størrelser lige fra de helt små dværgspætter, der kun måler omkring 10 cm i længden og vejer ca. 10 gram, til kæmpe-tukanen (Ramphastos toc), der kan nå en imponerende længde på op til 65 cm og veje helt op til 875 gram. Ud over spætterne omfatter denne gruppe også jacamarare (strålende glansfugle), dovenfugle, honninggøge, som er de eneste fuglearter, som kan fordøje bivoks, samt den gamle verdens mærkværdige vendehals, som vrider og strækker deres lange halse, og hvæser som en slange, når den bliver truet.
Piciformes som gruppe har en fascinerende evolutionær historie, som uddybes længere nede i teksten. I dag består ordenen af ni familier af stort set trælevende fugle. Den mest kendte af dem er Picidae, som omfatter de egentlige spætter. Den samlede ordene indeholder omkring 71 levende slægter med lidt over 450 arter, hvoraf Picidae udgør omkring halvdelen (240).
Indholdsfortegnelse - gå direkte
Piciformes
Orden omfatter ca. 450 arter og 71 slægter fordelt på 9 familier;
Galbulidae (Jacamarer, Bucconidae (Dovenfugle), Megalaimidae (Asiatiske skægfugle), Lybiidae (Afrikanske skægfugle), Capitonidae (Ny Verdens skægfugle), Semnornithidae Tukanskægfugle, Ramphastidae (Tukaner), Indicatoridae (Honninggøge), Picidae (Spætter)
Piciformes slægter / arter
- Lille flagspætte er den mindste europæiske spætte. Voksne individer måler 14-16,5 cm i længde og vejer 17-25 g.
Angives at være monogam, men nye studier modbeviser, at det altid er tilfældet
- En sortspætte slider et næb op i løbet af ét år, men hornlaget vokser konstant, så næbet har en konstant størrelse.
- En sortspætte udfører ca. 8-12.000 hak med næbet pr. dag
Videnskabelig klassifikation
Videnskabelig klassifikation
| Aves: | |
| Klade: Picodynastornithes | |
| Orden: Piciformes | |
| Underordner og familier | |
|---|---|
Diagram over Piciformes Ordenens slægter
En orden kan også angives som en klade. En klade er en gruppering, der omfatter en fælles forfader og alle efterkommere af denne forfader. Piciformes kan således både betegnes som ordenen Piciformes eller kladen Piciformes
Ordenen Piciformes
Ordenen Piciformes, som inkluderer træspætter, honninggøge (Indicatoridae), skægfugle og deres nære slægtninge, har som nævnt ovenfor en interessant evolutionær historie. I dag udgøres den af ni familier af stort set trælevende fugle i Ordenen Piciformes, den mest kendte af dem er Picidae, som omfatter spætter og nære slægtninge. Piciformes udgøres af ca. 71 levende slægter med lidt over 450 arter, hvoraf Picidae udgør omkring halvdelen (240).
Generelt er Piciformes insektædende, selvom skægfugle og
tukanerne for det meste spiser frugt. Honninggøgene er unikke blandt fugle ved at være i stand til at fordøje bivoks (selvom insekter udgør hovedparten af deres kost). Næsten alle Piciformes har papegøje-lignende zygodactyl-fødder ”to tæer frem og to tilbage”, et arrangement der har åbenlyse fordele for fugle, der bruger meget af deres tid på træstammer. Bortset fra slægten Jacamar udvikler Piciformes slægterne ikke dunfjer på noget alderstrin, kun ægte fjer.
Rekonstruktionen af ordenens evolutionære historie er blevet hæmmet af en begrænset forståelse af udviklingen af zygodactylfoden (to tæer fremad og to bagud) samt mangelfuld forskning i ordenens medlemmer. Moderne genetiske studier og teknikker inden for genetik og molekylærbiologi har dog i de senere år hjulpet med at kaste lys over Piciformes udvikling, ved at analysere deres genetiske forhold og fylogeni.
Selvom studier af Piciformes har været udfordrende, er det almindeligt accepteret, at en stor del af ordenens evolution fandt sted i Europa. Det er dog vigtigt at bemærke, at kun én familie, Picidae (spætter), findes i Europa, mens andre eksotiske arter såsom jacamar, puffbirds (dovenfugle), skægfugle og tukaner primært findes uden for Europa.
Selvom Piciformes har haft en evolutionær tilstedeværelse i Europa, har de forskellige slægter over tid spredt sig til andre dele af verden.
Læs mere om spætternes evolutionære historie
Det fylogenetiske forhold mellem de ni familier, der udgør ordenen Piciformes, er vist i kladogrammet nedenfor. Antallet af arter i hver familie er taget fra den liste, der føres af Frank Gill, Pamela C. Rasmussen og David Donsker på vegne af Den Internationale Ornitologiske Komité (IOC)
Ordenen Piciformes med slægter: Opsætningen viser hvilke slægter der er hinandens nærmeste. Galbulidae (jacamars) nærmeste slægtninge er slægten Bucconidae (dovenfugle), og Indicatoridae (honninggøge og Picidae (spætter er hinandens nærmeste slægtninge – og sådan fremdeles.
Som det ses af Piciformes stamtræ ovenfor, indgår der mange forskelligartede fuglearter og typer – her under ses et eksempel fra familien Galbulidae med de glinsende og meget “biæderlignende til nærmest kolibriagtigt” udseende – jacamarerne
Billedet: Licens: CC BY-SA 4.0 Brugsbetingelser: Creative Commons Navngivelse-Del ens 4.0
Kredit: Eget arbejde , fra Sharp Photography, sharpphotography | Charles J. Sharp
Rufous-tailed jacamar (Galbula ruficauda
Jacamars : Blåhalset Jacamar :
også kaldet: Glansfugle
Galbulidae og slægten jacamar - ovenfor Rufustailed jacamar
Jacamarer er en familie i Galbulidae, af fugle fra det tropiske Syd- og Mellemamerika, der strækker sig op til Mexico, som er en af de eksotiske slægter der adskiller sig meget fra spætterne.
Forskelle mellem fuglechecklister
Der findes et væld af fuglechecklister, hvoraf de fleste er lokale eller regionale. Blandt de store fugledatabaser er Avibase den mest omfattende, idet den registrerer fuglearter baseret på 151 forskellige fuglelister, samt meget andet. Af disse lister er der fire, der betegnes som “De Fire Verdens-fuglechecklister”, som vedligeholdes af følgende organisationer:
– HBW and BirdLife International Illustrated Checklist of the Birds of the World**
– eBird/Clements Checklist of Birds of the World
– IOC World Birds List (Integrated Checklist Ontology)
– The Howard and Moore Complete Checklist of Birds of the World
Disse fire autoritative organisationer har forskellige tilgange til artsafgrænsning, hvilket kan føre til variationer i fortolkningen af nye data. Nogle lister er hurtigere til at acceptere nye data og implementere foreslåede ændringer fra forskere og andre autoriteter, mens andre er mere konservative i deres tilgang.
Derfor er der ikke altid enighed mellem de fire lister om, hvordan forskellige fuglearter skal klassificeres i det taksonomiske system. Dette kan resultere i uoverensstemmelser i fx arternes navne, klassificeringen som art eller underart, og deres placering i slægter, ordner og familier. Dette skaber desværre forvirring, når en art optræder under ét navn i én tekst og under et andet navn i en anden tekst – eventuelt i en anden slægt.
Harmonisering af verdens-fuglelisterne
De fire organisationer anerkender, at disse forskelle er uhensigtsmæssige, og i 2020 blev et harmoniseringsprojekt igangsat med det formål at samle listerne til én global fuglecheckliste. Selvom processen har været præget af udfordringer, og udsættelser, blev arbejdet genoptaget i 2022. Et udvalg under UCI “WGAC-arbejdsgruppen” begyndte et struktureret arbejde mod at skabe én samlet fuglecheckliste for hele verden. Forventningen er, at denne liste vil være færdig og godkendt af de fire organisationer i begyndelsen af 2025.
Eksempler på forskelle mellem listerne
Ved almindelig søgning på nettet eller i fuglebøger vil man som oftest støde på klassificeringer baseret på enten IOC- eller Clements-listerne. Dette medfører uundgåeligt forskelle. For eksempel anerkender ”IOC World Birds List” i september 2024 i alt 11.276 arter (inklusive 163 uddøde), 19.756 underarter fordelt på 44 ordner, 254 familier og 2.392 slægter.
De anerkender 208 arter af egentlige spætte, som er opdelt i 33 slægter.
Disse slægter er igen opdelt i 5 stammer, som er oplistet her under.
Til sammenligning anerkender ”eBird/Clements-tjeklisten”, vedligeholdt af Cornell Lab of Ornithology, i september 2024 i alt 11.017 arter, 20.325 underarter, 251 familier (inkl. én uddød) og 41 ordner. Et eksempel på en forskel er, at i Clements-listen er ”lille flagspætte” fra slægten ”Dryobates” udvidet til at inkludere arterne fra slægterne ”Leuconotopicus” og ”Veniliornis”, hvilket ikke er tilfældet i IOC-listen.
Disse er anført med “lilla” i teksten om stammer her under.
Ovennævnte eksempler viser tydeligt, at forskelle mellem listerne kan være betydelige. For eksempel har IOC-listen 44 ordner, mens Clements-listen har 41.
Læs om de fire verdens-checklister samt organisationerne bag og omkring dem via linket HER.
Taksonomisk opdelinger
Stammer: Oversigt over underfamilier og stammer med slægter
I eBird/Clements-tjeklisten over fugle i verden, som vedligeholdes af Cornell Lab of Ornithology, er slægten Dryobates udvidet til at omfatte arterne i slægterne Leuconotopicus og
Veniliornis. Disse er anført med “lilla” i teksten om stammer her under.
Spættefamilien Picidae’s slægter er opdelt i fire underfamilier (vist her under), hvor den største Picinae igen er opdelt i 5 stammer (vist her under). De enkelte arter kan tilgås via tekstens aktive links:
Familie: Picidae
Underfamilie: Jynginae – wrynecks (vendehals)
Jynx (2 arter)
Underfamilie: Picumninae – piculets (dværgspætter)
Picumnus – piculets (25 arter)
Underfamilie: Sasiinae
Verreauxia – afrikansk piculet
Sasia – asiatiske piculets (2 arter)
Underfamilie: Picinae – egentlige spætter
Stamme Nesoctitini
Nesoktitter – monotypisk: Antilliansk piculet
Stamme Hemicircini
Hemicircus – 2 arter
Stammen Picini – omfatter slægterne:
Micropternus – monotypisk: rødbrun/rufus spætte
Meiglyptes – 4 arter
Gecinulus – 3 arter
Dinopium – 5 arter (flamebacks)
Picus – 14 arter
Chrysophlegma – 3 arter
Pardipicus – 2 arter
Geocolaptes – monotypisk: jordspætte – en af verdens kun tre jordlevende spætte
Campethera – 11 arter
Mulleripicus – 4 arter
Dryocopus – 6 arter
Celeus – 13 arter
Piculus – 7 arter
Colaptes – 14 arter Jordspætte
Stammen Campephilini
Campephilus – 12 arter
Blythipicus – 2 arter
Reinwardtipicus – monotypisk: orangerygget spætte
Chrysocolaptes – 10 arter (flamebacks fx white-naped woodpecke)
Stamme Melanerpini
Sphyrapicus – 4 arter (fx typearter yellow-bellied sapsucker)
Melanerpes – 24 arter )fx Zebraspætten (Melanerpes carolinus)
Picoides – 3 arter (flere arter nyligt flyttet til Dryobates)
Yungipicus – 7 arter
Leiopicus – monotypisk: gulkronet spætte
Dendrocoptes – 3 arter
Chloropicus – 3 arter
Dendropicos – 12 arter ok (Forslag om ny klassicikation i 9 slægter – 2015)
Dendrocopos – 12 arter – eks.vis Stor Flagspætte (Dendrocopos major)
Dryobates – 5 arter (6 arter IOC og iGoTerra) eks.vis Lille flagspætte
Leuconotopicus – 6 arter
Veniliornis – 14 arter
Xiphidiopicus – monotypisk: cubansk grøn spætte
Opdelingen i stammer er baseret på undersøgelsen fra 2017 af Sabir Shakya og kolleger, og oplysninger om dem kan findes ved at klikke på de enkelte slægtsnavne.
Fra spætter til avers
Hvis vi skal have et overblik over spætternes slægtskab tilbage til Aves (de første fugle), er Ordenen Piciformes som indeholder spætter og deres nærmeste beslægtede (ca. 400 levende arter fordelt på 67 levende slægter), den for nuværende sidste gruppe. Denne gruppe udgør det sidste led i udviklingen af de spætter vi kender i dag. Herefter kommer kladen (gruppen) Picodynastorithes:
Kladen Picodynastornithes
Picodynastornithes er en klade, der omfatter ordenerne Coraciiformes (Ellekrager, hærfugle og isfugle) og Piciformes (spætter, tukaner m.f.) – to søskende-ordner. Man kan ikke sige, at de er tæt beslægtede, men de er hinandens nærmeste slægtninge i forhold til alle andre fugle.
Denne klade er blevet understøttet gennem flere videnskabelige undersøgelser, der spænder over forskellige discipliner som ”historisk, molekylær og morfologisk studier” og har således støtte fra afgørende forskningsområder:
- Historiske Studier: Klassifikation baseret på anatomiske træk og adfærd, som har været undersøgt i årtier.
- Molekylære Studier: DNA-sekventering har afsløret genetiske relationer mellem de nævnte fuglegrupper, hvilket har styrket forståelsen af deres evolutionære bånd.
- Morfologiske Studier: Sammenligning af fysiske strukturer, såsom næb og vinger, viser fælles træk, der er karakteristiske for Picodynastornithes.
Disse resultater har samlet set styrket hypotesen om, at disse fugle deler en fælles evolutionær oprindelse, hvilket gør kladen Picodynastornithes til en velunderbygget gruppe i fuglenes fylogenetiske træ (Livets træ).
Her kan vi således føre spættegruppen næsten helt tilbage til hovedgruppen ”Aves”, og se deres eksakte plads i det taksonomiske livets træ, samt de arter og slægter der slægtsmæssigt forbinder dem der til. Så i det store perspektiv, er alle disse fugle i relativt slægtskab – fjernt, men dog i en tættere relation til hinanden, end til andre fugle. Her ses gruppen opdelt i klade, orden, underordner, infraorden samt de slægter og familier, der er tilknyttet.
Familien Picinae og Slægten Dryobates er angivet med rødt i rækkefølgen.
Klade: Picodynastornithes omfatter følgende ordnerne og familierne, samt for underfamilien Picidae – slægter:
Orden: Coraciiformes: Familierne (Skrigefugle)
Familie Coraciidae (Ellekrager)
Familie Brachypteraciidae (Jordellekrager) (endemisk Madagaskar)
Familie Momotidae (Motmoter) (blåkronet motmot)
Familie Todidae (Todier)
Familie Alcedinidae (Isfugle)
Familie Meropidae (Biædere)
Orden: Piciformes – Spættefugle og beslægtede
Underorden: Galbuli
Familie: Bucconidae (dovenfugle)
Familie: Galbulidae (jacamarer / glansfugle)
Underorden: Pici
Infraorden: Ramphastides (tukaner og skægfugle)
Familie: Megalaimidae (asiatiske skægfugle)
Familie: Lybiidae (afrikanske skægfugle)
Familie: Capitonidae (ny verdens skægfugle)
Familie: Semnornithidae (tukanskægfugle)
Familie: Ramphastidae (tukaner)
Infraorden: Picides
Familie: Indicatoridae (honninggøge) – ingen underfamilier,
4 slægter, 16 arter
Familie: Picidae (spætter) 35 slægter med i alt ca. 240 arter
Underfamilier (Picidae):
Jynginae:
Slægt; Jynx (2 arter af venehals)
Picumninae:
Slægt: Picumnus (25 arter af dværgspætter)
Picinae: Egentlige spætter 33 slægter og ca. 240 arter– eks.vis:
- Slægt: Dendrocopos (flagspætter)
- Slægt: Dryocopus (sortspætter)
- Slægt: Dryobates (med Lille flagspætte)
- Slægt: Picus (grønspætter)
Sasiinae: 2 arter af dværgflagspætter
-
- Slægt: Sasia (2 arter)
- Slægt: Verreauxia (1 art)
Som det ses oven for, udgøres underordenen Galbuli af to søskende familier, jacamar og dovenfugle, som er hinandens nærmeste slægtninge. De afviger dog så meget fra resten af ordenens medlemmer, at de også blev placeret i deres egen underorden ”Galbuli”.
Tidligere var de placere sammen med isfugle, biædere, ellekrager, motmoter og brednæb (Todus) i ordenen Coraciiforme , men nuklear DNA analyse fra en undersøgelse fra 2003 placerede dem som søstergruppe til resten af Piciformes, hvilket også viste, at grupperne havde udviklet zygodactylfød-der (to tæer vendte fremad og to bagud), før de blev adskilt.
Men DNA analyser fra 2002 bekræftiger, at dovenfugle og jacamars er søstergrupper og deres plads er i Piciformes. De to slægter har også udviklet zygodactyl-fødder (to tæer vendte fremad og to bagud), før de blev adskilt som to slægter.
Underordenen Pici udgøres af to infraordner:
Ramphastdes: (tukaner og skægfugle
Pici: Familien Honninggøge (Indicatoridae)
Familien Spætter og beslægtede (Picidae)
NYT: Underfamilien Sasiinae
Underfamilien Sasiinae er i december 2022 oprettet for slægterne Sasia og Verreauxia efter opfordring af George Sangster, Jimmy Gaudin og Jérôme Fuchs.
Sasia: 3 dværgspættearter; Bambusdværgspætte (Sasia abnormis), Hvidbrynet Dværgspætte (Sasia ochracea) og Afrikansk Dværgflagspætte Verreauxia africana
Tidligere blev de ofte placeret i underfamilien Picumninae – videnskabelig papir som foreslår oprettelsen
Kladen Picocoraciae
Det sidste ryk tilbage mod aves går til kladen Picocoraciae, som er en klade, der omfatter tre store underklader; ordenen Bucerotiformes (næsehornsfugle og hærfugle) og kladen Picodynastornithes med underkladen Coraciiformes (indeholder fugle som isfugle og ellekrager) samt Piciformes (spætter og tukaner). Denne rækkefølge af klader er understøttet af forskellige genetiske analyser og morfologiske undersøgelser.
Mens disse undersøgelser understøttede en søstergruppering af Coraciiformes og Piciformes, har en storskala, men sparsom supermatrix foreslået alternative søsterforhold mellem Bucerotiformes og Piciformes i stedet – studiet af fugle og deres slægtskab er absolut ikke statisk, men er en konstant pågående videnskab, som med mellemrum rykker rundt på slægtsakaberne. Men den accepterede viden af d.d. er, at Coraciiformes og Piciformes er to søskendegrupper. Således er kladen Picocoraciae med kladen Picodynastornithes sidste link fra spætter tilbage til fuglenes stamform – AVES
Igen kan det ikke siges, at de er nært beslægtede, men de er tættere beslægtede indebyrdes, end de er med alle andre fugle..
Back to top
Fugle – I Tekst Og Billeder
Fugle er en fascinerende dyregruppe med over 11.000 arter spredt over hele kloden. Deres farverige fjer og forskellige former og adfærd gør dem både smukke og unikke. Besøg min hoved- og fordelingsside for at se flere:
Fugle – i tekst og billeder
