Orden: Accipitriformes – Rovfugle
Familie: Accipitridae – glenter, ørne & høge
Underfamilie: Buteoninae
Tribe/stamme: Milvini – gruppe af tre nære slægter; milvus (glenter), haliastur (glenter) og haliaeetus (havørne) (se slægten HER).
Slægt: Haliaeetus (egentlige havørne)
Art: Haliaeetus pelagicus (Stellers havørn)
Stellers havørn er sjælden, idet der kun skulle være omkring 4.000 af denne sårbare art tilbage.
Haliaeetus slægten udgøres af 10 underarter, Se dem HER
Havørnenes vingefang er det gennemsnitlige
største for alle levende ørne , med et gennemsnit på 2,13 m (baseret ud fra alle slægtens arter).
Vingefang: 195 -250 cm
Vægt hunner: 6,2 – 9,5 kg. Højde gns. 100 cm
Vægt hanner: 4,9 – 6,8 kg. Højde gns. 89 cm
Slægten Haliaeetus omfatter enhver af de arter, som omfattes af den engelske betegnelse Sea-eagle eller Fish-eagle.
Disse arter skal ikke forveksles med den danske betegnelse ”Fiskeørn” på engelsk ”Osprey”, som helt tilhører sin egen familie.
Haliaeetus antages, at være en af de ældste slægter af levende fugle.
Hvad skal der til for at en fugl kan anbringes i gruppen “rovfugle” ?
Rovfugle er som gruppe ikke en biologisk eller taksonomisk gruppering, men en gruppe af fugle med ensartet udviklede egenskaber. Egenskaber som under den normale evolution, har været fordelagtige at erhverve under et liv som jæger eller et liv i ensartede biotoper
En ny definition fra 2019 findes – se den HER
Stellers havørn er kendt under mange navne som eksempelvis; Beringshavørn, Stillehavshavørn eller Hvidskuldret ørn.
Den er med en vægt på mellem 5 til 10 kg (alt efter køn), verdens tungeste ørn, og har et vingefang på 250 cm. Men nogle steder placeres den i størrelse under harpyørnen ( Harpia harpyja ) og den filippinske ørn (Pithecophaga jefferyi ), idet der kan være forskel på hvilke beregninger, der anvendes i form af vægt og højde. Men baseret på vægten er Stellers havørn den tungeste – op til 500 g i forhold til Harpy-, og ca. 1000 g i forhold til Filippinsk ØRN.
Som hos alle fisk og havørne, såvel som størstedelen af verdens fiskeædende rovfugle, har Stellers havørn “spicules”, som er ujævne bølger langs hele undersiden af deres fødder, hvilket giver dem mulighed for at fastholde fisk, der ellers kan have tilbøjelighed til at kunne glide ud af deres greb. Fødderne er meget kraftige på trods af, at de ikke har klør så lange som en harpyørns.
Stellers havørn er opført som sårbar på International Union for Conservation of Nature ‘s rødliste (IUCN Red List) over truede arter.
Stellers havørn er endemisk for Nordøstasien, hvor den lever i Rusland, Korea, Japan, Kina og
Taiwan. Den findes således hovedsaligt kystnært i det nordøstlige Asien og primært jager fisk og vandfugle.
Kamchatka-halvøen i Fjernøstlige Rusland er kendt for sin relativt store bestand på omkring 4.000 individer.
Stellers havørn yngler på Kamchatka-halvøen, kystområdet omkring Okhotskhavet, de nedre dele af Amur-floden og på det nordlige Sakhalin og Shantar-øerne, Rusland.
Mange ørne trækker fra ynglepladserne til Korea, Japan og Kina for at overvintre. De fleste fugle overvintrer syd for deres yngleområde, i de sydlige Kuriløer, Rusland og Hokkaidō, Japan.
Stellers fiskeørn er ret knyttet til dens kendte områder, og er ikke kendt for at migrere til nye områder, hvorvde den kun findes i et ”begrænset” område. I den senere tid, er den dog truffet i visse områder i USA, hvor den betragtes som en invasiv art, og som sådan ikke er ønsket.
White-bellied Sea-eagle (Hvidbrystet havørn), Haliaeetus leucogaster
Findes: Indien og Sri Lanka gennem Sydøstasien til Australien
Sandford´s Sea-eagle (Salomonhavørn), Haliaeetus sanfordi
Findes: Salomonøerne
African Fish-eagle (Afrikansk flodørn), Haliaeetus vocifer
Findes: Afrika syd for Sahara
Madagrascar Fish-eagle (Madagaskarflodørn), Haliaeetus vociferoides
Findes: Madagaska
Pallass Fish-eagle (Pallas’ havørn), Haliaeetus leucoryphus
Findes: Centralasien, mellem Det Kaspiske Hav og Det Gule Hav, fra Kasakhstan og Mongoliet til Himalaya, Bangladesh og det nordlige Indien.
White-tailed Sea-eagle (Havørn), Haliaeetus albicilla
Findes: Vestgrønland, det meste af Eurasien så langt sydpå som det sydøstlige Kina og Japan
Bald eagle (Hvidhovedet havørn), Haliaeetus leucocephalus
Findes: Hele det kontinentale USA , Canada og det nordlige Mexico
Stellers Sea-eagle (Stellers havørn), Haliaeetus pelagicus
Findes: Kystnære nordøstlige Asien
Lesser Fish-eagle (Lille flodørn), Haliaeetus humilis
Findes: Kashmir gennem det sydøstlige Indien, Nepal og Burma mod Indokina
Greay-headed Fish-eagle (Flodørn), Haliaeetus ichthyaetus
Findes: Sydøstasien
Der findes tre oplagte artspar; Havørne og skaldet ørne, Sanfords og hvidbuget havørn og de afrikanske og madagaskarske fiskeørne. Hver af disse består af en hvid- og en solbrun-hoved art Halerne er helt hvide hos alle voksne Haliaeetus undtagen Sanford’s, White-bellied og Pallas’s.
Oprindelsen af havørne og fiskeørne antages at være forekommet i område omkring Den Bengalske Bugt.
Under Eocæn / Oligocæn, da det indiske subkontinent langsomt kolliderede med Eurasien, var dette et stort område med et ret lavt hav; den indledende havørnedivergens ser ud til at have resulteret i, at de fire tropiske (og subtropiske arter på den sydlige halvkugle) lever omkring Det Indiske Ocean i dag.
Haliaeetus (som Stellers havørn tilhører) er muligvis en af de ældste slægter af levende fugle.
Deres nærmeste slægtninge er fiskeørne i slægten Ichthyophaga, meget lig den tropiske Haliaeetus – art. Relationerne til andre slægter i familien er mindre klare; de har længe været anset for at være tættere på slægten Milvus (glenter) end på de ægte ørne i slægten Aquila på baggrund af deres morfologi og adfærd, nyere genetiske beviser stemmer med dette, men peger også på at de er beslægtet med slægten Buteo (musvåger), et forhold, man ikke tidligere har troet tæt på.
British Trust for Ornitlogy – BTO
The Cornell Lab og Ornitology – Cornell
National Geographic – MAGAZINE
Antallet af fugle i De Forenede Stater og Canada er faldet med 3 milliarder eller 29 procent i løbet af det sidste halve århundrede. Læs om det HER
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER