Videnskabelig klassifikation:
Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Ugler (Strigiformes)
Familie: Egentlige ugler (Strigidae)
Slægt: Strix
Art: Strix uralensis (Slagugle / Ural owl)
Størrelse
Slaguglen er en ret stor art med små mørke øjne og uden øretoppe. Fuldvoksne eksemplarer varierer i total længde fra 50 til 64 cm, hvilket placerer dem blandt verdens 8-10 største uglearter (selvom mange ugler i gennemsnit er tungere). Vingefanget kan variere i arten fra 110 til 134 cm.
Udbredelse
Den er ret udbredt, og findes i Nordeuropa fra Norge, Sverige, Finland og de baltiske lande gennem det nordlige Rusland og Sibirien til Korea, kysten af Okhotskhavet, Sakhalin og Japan. Også lokalt i Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Kroatien og Balkanlande. Billederne her er taget i Slovenien.
Slaguglen betragtes ofte som nataktiv med toppe af aktivitet i skumringen og lige før daggry. Men samlet set, og da den hovedsageligt lever i taigazonen (tempererede bredbladede og blandede skove, samt tempererede nåleskov), hvor meget lange sommerdage er normen med omfattende mørke om vinteren, er uralugler ikke sjældent fuldt aktive i dagslyset i de varmere lyse måneder, mens de har unger.
Det menes, at arten er arten mest aktive om natten i vinter-månederne. Derved kan den mere korrekt klassificeres som katemeral, ganske som er meget af deres vigtigste byttedyr. Den brede vifte af aktivitetstider, og delvis tilpasning til dagaktivitet, indikeres yderligere af de relativt små øjne, som arten besidder
Udbredelse
Den er ret udbredt, og findes i Nordeuropa fra Norge, Sverige, Finland og de baltiske lande gennem det nordlige Rusland og Sibirien til Korea, kysten af Okhotskhavet, Sakhalin og Japan. Også lokalt i Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Kroatien og Balkanlande. Billederne her er taget i Slovenien.
Slaguglen betragtes ofte som nataktiv med toppe af aktivitet i skumringen og lige før daggry. Men samlet set, og da den hovedsageligt lever i taigazonen (tempererede bredbladede og blandede skove, samt tempererede nåleskov), hvor meget lange sommerdage er normen med omfattende mørke om vinteren, er uralugler ikke sjældent fuldt aktive i dagslyset i de varmere lyse måneder, mens de har unger.
Det menes, at arten er arten mest aktive om natten i vinter-månederne. Derved kan den mere korrekt klassificeres som katemeral, ganske som er meget af deres vigtigste byttedyr. Den brede vifte af aktivitetstider, og delvis tilpasning til dagaktivitet, indikeres yderligere af de relativt små øjne, som arten besidder
* Katemeral – livsmønster
Mange dyr passer ikke til de traditionelle definitioner af at være strengt nat-, eller dagaktive. En adfærd der ofte er drevet af faktorer, der inkluderer tilgængeligheden af føde, og variabel omgivelsestemperatur.
Katemeral er et aktivitetsmønster med uregelmæssige intervaller i løbet af dagen eller natten, hvor der søges føde, socialisering med andre inivider, og alle andre livs-aktiviteter.
Denne aktivitet adskiller sig fra det generelt monofasiske mønster (at sove én gang om dagen) for nat- og dagaktive arter, da den er polyfasisk (sover 4-6 gange om dagen) og er omtrent jævnt fordelt over hele døgnets 24-timers cyklus.
Katemeral adfærd kan også variere på sæsonbasis over en årlig periode ved at udvise perioder med overvejende natlig adfærd og perioder med overvejende daglig adfærd.
Jagtmetode
Slagugler er en magtfulde jægere, og tager mere end 200 byttearter, hvoraf mere end 80 er pattedyr.
Den lever således af en bred vifte af pattedyr, fugle, frøer og insekter. Hovedbyttet er mus (60-90%), og rotter. Men de vil også tage andre pattedyr op til størrelsen af små harer. Overskudsmad opbevares ved reden eller i nærliggende gemmer.
Den udfører det meste af sin jagt fra en udsigtspost, og de foretrækker normalt bytte, der kommer ind i åbne steder i skoven, frem for dem der færdes på skovbunden. Derfor holder den gerne til nær en af skovens lysåbninger.
Arten angriber aldrig bytte fra en aktiv flyvning, i stedet falder de næsten altid ned på det direkte fra sin udsigtspost.
Territorial og Kald
Slaguglen er en meget territorial art, der som regel har en tendens til at forblive på samme hjemområde hele året.
De danner generelt par for livet, og opretholder et territorium i flere år.
I ynglesæsonen kan de blive ret aggressive i nærheden af reden. For mange ornitologer er det velkendt, at slaguglen kan finde på at angribe, hvis man kommer nær dens rede. Det er denne aggressive adfærd, som har givet uglen dens danske navn.
Slagugler har en bred vifte af kald, men på trods af det er disse fugle generelt meget stille. Hannens sang er en dyb rytmisk række af toner.
Det er rapporteret, at Slagugler i alt udsender omkring ni forskellige kald. Deres alarmopkald afgives typisk under territoriale runder, og kan høres på op til 1.500 m væk. De har også et særligt truende skærmebillede, som de bruger, når de føler sig truet.
Hannerne gør krav på territorier ved at synge fra forskellige siddepladser, og under frieri kan de ligefremt høres sammen i duettere.
Hunnen har en lignende, men hæsere og lidt højere sang, hvilket ofte giver den en meget “gøende” lyd.
Det blev rapporteret, at Ural-ugler i alt udsender omkring ni forskellige kald. Deres alarmopkald afgives typisk under territoriale runder og kan høres på op til 1.500 m væk. Ural-ugler har også et særligt truende skærmbillede, som de bruger, når de føler sig truet.
Farven varierer i Lyse og mørke morfer,
men er kendt for at den lyse form er mere almindelig.
Rovfugle er som gruppe ikke en biologisk eller taksonomisk gruppering, men en gruppe af fugle med ensartet udviklede egenskaber. Egenskaber som under den normale evolution, har været fordelagtige at erhverve under et liv som jæger eller et liv i ensartede biotoper
MEN:
- Hvorfor er alle kødædende fugle ikke rovfugle !
- Hvad afgør om en fugl, er en rovfugl ?
I 2019 kom en ny videnskabelig definition af hvad der skal til
for at en art indgår i – rovfuglegruppen: LÆS OM DEN HER
