Rovfugle definition -
hvad gør en rovfugl til en rovfugl
Hvad gør en rovfugl til en rovfugl!
Rovfugle definition - en sådan findes faktisk
Formål med siden
Målet med denne side er at gennemgå og komme frem til, hvorfor det er så vigtigt, at have en meget specifik og rammende definition af, hvad der skal til, for at en rovfugl kan kaldes en rovfugl – og kan anbringes i den gruppe, af det vi forstår ved en betegnelsen “rovfugl”.
Rovfugle er tidligere blevet betegnet og registreret på basis af deres kost og rovdyr-livsstil. Men i 1997 blev de første DNA-analyser indført i systematikken, og efterfølgende blev der vendt op og ned på mange af de værende klassificeringer. Arter blev flyttet til selvstændige ordner eller andre familier. I 2019 kom en afhandling, som blev udarbejdet med henblik på en revision af rovfugle-gruppen – hvor DNA-analyser medgik til at definere en rovfugl.
Men før vi når til den nye definition af 2019, vil jeg gennemgå hvorfor den er af stor betydning, og hvad der adskiller en rovfugl fra andre kødædende fugle.
Der kan dog springes i teksten via nedenfor værende Indholdsbeskrivelse.
Findes der en “smal” og en “bred” definition af begrebet – rovfugl ? Få mere at vide om det i det efterfølgende.
Hvis du ikke har interesse i at læse, om hvad der adskiller rovfugle fra andre kødædende fugle, samt om den tidligere gældende definition af en rovfugl, så gå direkte til McClures definition af hvad der skal til for at placere en kødædende fugl i den anerkendte “Rovfugle-gruppe” via linket McClure definition af 2019
Indholdsfortegnelse
Spørgsmål
Fuglene er opdelt i 44 overordnede grupper ”Ordener”, hvoraf kun 5 indeholder de såkaldte ”rovfugle”.
- Men mange fugle driver jagt, er kødædere og lever af rov, men betegnes alligevel ikke som ”rovfugle” – hvorfor nu ikke det!
- Findes der en “smal” og en “bred” definition af begrebet – rovfugl?
Den følgende tekst vil bringe svar på disse to spørgsmål.
De kødædende fugle - rovfuglene
Traditionelt defineres rovfugle som dagaktive kødædende fugle, der jager og dræber bytte ved at bruge en kombination af deres sanser, stærke kløer og stærke krogede næb – og i relation til deres størrelse, har de altid stærke og robuste kroppe. Egenskaber der gør dem velegnede til deres rolle som top-rovdyr.
Denne definition tillod igennem tiden at inkludere falke, høge, fiskeørn, glenter og ørne i én fælles gruppe, som blev betegnet “rovfugle”.
Men det er for enkelt og en forældet terminologi, udelukkende at basere begrebet ”en rovfugl” ud fra deres udseende og levevis. Og stående alene er de begreber der kan skabe en hel del utvetydighed og forvirring. I dag kan vi grave meget dybere på grund af de muligheder den moderne videnskabs giver. Fra 1997 blev det muligt at brug DNA-analyser. Men de første analysemetoder var dog ikke helt konkrete, og var kun baseret på ganske få og ikke særlig omfattende analyser. Metoden gav mange rigtige svar, og nogle svar var ikke korrekte eller i bedste fald mangelfulde.
Men efterfølgende er metoden forbedret flere gange, og den nuværende DNA-sekventering baseret på Next Generation Sequencing (NGS), klarlægger hele fuglenes genom. Disse undersøgelser er fuldført for næsten alle slægter, men fortolkning af disse data kan dog stadig skabe uoverensstemmelser, de fugle registrerende og bevarende organisationer imellem.
Men, mange fugle driver jagt, er kødædere og lever af rov, de betegnes alligevel ikke som ”rovfugle” – hvorfor nu ikke det ?
Ikke så underligt fremkommer derfor spørgsmålene:
- Hvorfor er det af betydning, at have en rovfugl definition ?
- Er alle kødædende fugle ikke rovfugle ?
- Hvad med ugler, er de rovfugle ?
- Hvad gør en rovfugl til en rovfugl ?
- Hvad er forskellen på en “bred” og en “smal” definition af en rovfugl ?
Spørgsmålene er ganske forståelige, men ikke helt lige til at besvare, og ikke helt logisk forståelige, men lad os se på dem.
Hvorfor er det egentlig af betydning at have en definering af en rovfugl!
Tidligere har en rovfugle definition i stor grad været baseret på egenskaber som; de morfologiske, anatomiske, fysiologiske og adfærdsmæssige ligheder og forskelle.
Hovedbegrebet klassifikation var overordnet baseret på lighed; jo mere ens to taxa er, jo tættere beslægtede burde de være – var logikken.
Men den går ikke længere, idet den moderne videnskab som nævnt ovenfor, nu giver mulighed for at anvende en meget præcis nøgle til at fastlægge arters slægtskaber. Men placeringer i en ”ikke nært beslægtet biologisk gruppe” (ikke-monofyletisk*) som en rovfugle gruppe, har været (og kan stadig være) genstand for tvetydigheder og uenigheder.
Men, da rovfugle-gruppens medlemmer ikke har samme nærmeste fælles stamfader, må en definition af en rovfugl nødvendigvis indeholde vedtagne beskrivelser af egenskaber, der går igen hos gruppens medlemmer, samt i dag også DNA-analyser, som bakker deres slægtskab op.
*Monofyletisk.
En monofyletisk gruppe angiver, at en gruppe af organismer (arter) nedstammer fra en fælles evolutionær forfader, der ikke deles med nogen anden gruppe.
Det er en ”afgrænset” gruppe med den samme stamfader.
En ”ikke-monofyletisk” gruppe, kan være en parafyletisk gruppe (se defination her under).
Hvad er monofyletisk og parafyletisk?
Monofyletiske grupper omfatter alle organismer i en taxa (gruppe), der deler en forfader, inklusive forfaderen. Hvis det kun er nogle medlemmer af en gruppe, der deler den fælles forfader, betragtes den som parafyletiske. Se nærmere HER
Stor betydning med en præcis definition
Det har faktisk stor betydning, at der findes en klar og velbeskrevet definition, på hvad der er en rovfugl, og hvad der skal til for at sammensætte en sådan gruppe.
Spørgsmålet om korrekt definition af en rovfugl er ikke blot en akademisk øvelse, der giver fugleinteresserede fotografer og ornitologer mulighed for at henføre en observation til en bestemt gruppe. Den kan også have afgørende konsekvenser på grund af dens indflydelse på forskningsprioriteter, finansieringsbeslutninger og bevaringsaktioner.
Et eksempel fra begyndelsen af 1990’erne, før The Peregrine Fund Fundation besluttede at påbegynde et avlsprogram for California Condors ( Gymnogyps californianus), var der interne diskussioner om, hvorvidt gribbe faldt ind under organisationens mission, om at bevare rovfugle.
Siden den diskussion har The Peregrine Fund rejst og tildelt titusindvis af millioner dollars til bevarelse af gribbe over hele verden. Derfor er bestemmelse af medlemskab i gruppen “rovfugle” især vigtigt for organisationer dedikeret til forskning og bevarelse af rovfugle – samt retningsgivende for hvad tildelte donationer må og kan bruges til.
En ny definition baseret på videnskabelig evidens på, hvad der skal til for at placerer en kødædende fugl i en gruppering af såkaldte ”rovfugle” findes, og er udarbejdet. En definition hvor også DNA-sekventering nu medgår til bestemmelserne. Men der hører en del tekst og omtale til, før vi kommer frem til den nuværende definition af hvad, der skal til for at gøre en rovfugl til en rovfugl.
Klik for at læse om; IBRUGTAGNING OG INDVIRKNING AF DNA-ANALYSER PÅ SYSTEMATIK OG FYLOGENI AF FUGLE
Deoxyribonukleinsyre ( DNA ) blev først opdaget og isoleret af Friedrich Miescher i 1869, men det forblev mangelfuldt studeret i mange årtier.
Da James Watson og Francis Crick opdagede DNA-strukturen i 1953 startede en ny æra inden for biologi og med en vis forsinkelse, også inden for ornitologien.
I årtierne efter opdagelsen af DNA dukkede nye teknologier op for studierne af DNA og genetik: DNA-sekventering blev etableret i 1978, PCR teknikken blev opdaget i 1985, og Next Generation Sequencing (NGS) dukkede op efter år 2000.
NGS muliggør parallel og samtidig sekventering af millioner af DNA-sekvenser. NGS er således den foretrukne metode til analyse af komplette genomer – og så er den billig at udføre.
Charles Sibley var den første videnskabsmand, der brugte DNA-analyse til at studere fuglesystematik. Da han i 1975 gik i gang med sit DNA-arbejde, brugte han DNA-DNA – hybridiseringsanalyse på sin forskning. DNA-sekventering var endnu ikke opfundet.
Sibley brugte sin DNA-forskning til at postulere en ny fugletaksonomi, udgivet i 1990 som “Distribution and Taxonomy of Birds of the World” på 1136 sider– kan erhverves hos Saxo til kr.1.585,-. En taksonomi der flyttede rundt på mange fuglearter og familier. Find den HER.
Sibley og Ahlquist grupperede mange af fuglerækker og familier korrekt, men som vi ved i dag, var de helt forkerte med andre. For eksempel er New World-gribbe ikke storke, som Sibley havde antaget, men grupperer sig ved bunden af Accipitriformes (Høge, ørne mf.). DNA-DNA hybridisering har alvorlige mangler. Sibley og Ahlquist kendte begrænsningerne ved DNA-DNA-hybridiseringen, men havde intet valg, for på det tidspunkt, var det den eneste DNA-metode, der eksisterede.
Efter år 2000 blev næste generations sekventering NGS (nye High-Throughput Sequencers*) tilgængelig, hvor hele genomer analyseres ved parallel sekventering.
The Avian Phylogenetic Consortium udgav i 2014 et første fylogenetisk* fuglenes livstræ. Kan ses HER.
I 2015 så en mere detaljeret DNA-analyse (NGS) dagens lys. De vigtigste fund der fra, omfatter en fælles herkomst af svaler og nattergale, søster-parforholdet mellem lappedykkere og flamingoer, adskillelsen af falke fra dagaktive rovfugle, inklusion af New World gribbe i rovfuglekladen og en ny klade, der samler falke, papegøjer og spurvefugle.
*High-throughput sekventering (NSG - hel-genom-sekventering ) afslører genetiske associationer med fuglenes fjerdragtfarve.
Aviær evolution har genereret en imponerende række af mønstre og farver i de ~10.000 fuglearter, der findes på Jorden. For nylig har en række spændende undersøgelser brugt hel-genom-sekventering til at afsløre nye detaljer om genetikken af fuglefjerdragtfarve. Disse fund giver overbevisende beviser for gener, der ligger til grund for fjerdragtvariation på tværs af en bred vifte af fuglearter. Læs mere om det HER
*Fylogenetik refererer til studiet af evolutionære relationer mellem organismer
Fylogenetisk systematik er en metode inden for biologien, der klassificerer organismer baseret på deres evolutionære afstamning. Fylogeni beskriver den evolutionære beslægtethed mellem grupper af organismer, typisk arter.
Eksemplet her over grupper arter i form af et kladiogram (livets træ):
Fylogenetisk systematik er en taksonomisk
klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.
Fylogenetikken beskriver organismernes
afstamning og samler beslægtede organismer i grupper, og viser dem i den rækkefølge der er opstået.
Er alle kødædende fugle ikke rovfugle ?
Uenighed om visse taxaer (grupper) - Bred og smal definition af hvad der udgør en rovfugl
Nogle taxa, såsom tornskader, ugler, gribbe har igennem tiderne været særligt livlige kilder til faglig uenighed om, hvad der udgør en rovfugl.
Tornskader betragtes for eksempel generelt ikke længere som rovfugle på trods af deres rovfugleadfærd og morfologi. Ikke desto mindre inkluderer ”helt op til 2015” mange undersøgelser eller lister over rovfugle – tornskader.
Dette afgjort på grund af deres tydelige rovdyrøkologi eller rovfuglelivsstil, og dermed til deres økologiske ækvivalens til rovfugle.
Selvom de traditionelt ikke betragtes som rovfugle, er ravne på grund af deres økologiske ligheder, også nogle gange inkluderet i undersøgelser af rovfugle. Eksempelvis i guider til optælling og overvågning af rovfugle.
Taget bogstaveligt har begrebet “rovfugl” en meget bred betydning, som kan omfatter mange fugle, der lever af hvirveldyr, insekter eller fisk. For både tornskader, alle sangfuglene, havfugle; måger, kjover, pingviner mf, lever af kød, og ravnen af ådsler, syge dyr, æg, unger samt mus og rotter.
Den brede definition af en gruppe af rovfugle, ville således omfatte de fleste grupper af fugle.
Men i ornitologien er den almindelige (og anerkendte) definition for rovfugle-termen baseret på, at begrebet har en ”smallere” betydning ud fra de fastlagte morfologiske egenskaber, og nu også DNA-sekventering. En smal betydning som skal tydeliggøre, hvad der skal opfyldes for at en jagende og kødædende fugl, kan betegnes som en ”rovfugl”, og tilhøre ”rovfugle-gruppen”, og således blive omfattet af fuglebevarende organisationers mission og formål.
Denne smallere definition udelukker for eksempel hejrer, storke og mågefugle, selv om de kan tage temmelig store fisk. Men disse arter bruger udelukkende næbbet til at fange og dræbe deres bytte med. På samme vis er fugleædende kjover, fiskeædende pingviner og hvirveldyrsædende latterfugle og tornskader heller ikke inkluderet under begrebet rovfugle. De falder ud, fordi de ikke opfylder nogle af de morfologiske parametre, som er ”vedtaget”, skal opfyldes, for at en fugl er en rovfugl.
Udpegning som rovfugl er traditionelt begrænset til landfugle, hvilket adskiller dem fra vand-jagende rovfugle (kjover o.l.). Derfor er en rovfugle-livsstil alene, ikke en særlig god parameter til at definere rovfugle.
Ugler, indgår de i rovfugle-gruppen ?
Ugler indgår i dag i den fulde rovfugle-gruppe som nataktive-rovfugle (iflg. definition af 2019), og har mange træk tilfælles med de dagaktive rovfugle. Men sådan har det ikke altid været.
Ugler har ofte været fraværende på officielle lister og beskrivelser over rovfugle. Der kunne indgå, at de var ”den natlige ækvivalent af rovfugle”. Men betegnelser som ”de nataktive rovfugle”, har igennem tiden været anvendt. Men i den traditionelle betegnelse over rovfugle-gruppen – var de ikke med.
Nu hersker der ikke altid enighed mellem forskningsorganisationen og forskere, samt forskere imellem, så ind imellem kunne forsknings afhandlinger udvide rovfugle-gruppen, til også at omfatte ugler. Dette formodentlig fordi de udgør en monofyletisk gruppe (har én fælles stamfader), og derved er en afgrænset gruppe med mange ligheder med de annerkendte dagaktive rovfugle.
På samme måde blev eller bliver også ravne og tornskader ind imellem trukket ind i de udarbejdede rapporter og afhandlinger, fordi deres livsstil på mange områder, har udprægede ligheder med ”rovfuglene”.
Ugler og de ”egentlige” rovfugle er forholdsvis fjernt beslægtede, men deres udvikling har været konvergent* og har tilpasset dem begge til en ensartet jagende livsstil. Begge grupper har store kraftfulde klør, kikkertsyn (fremadrettede øjne – ugler i særdeleshed), store øjne (i forhold til deres kropsstørrelse) med et skarpt syn, som artsmæssigt er tilpasset enten jagt i dag, skumring eller nat perioderne.
Uglernes næb er godt nok ikke kraftfuldt nok til at sønderrive byttet, men de bruger deres kløer til fastholdelse, og deres fangere er så kraftfulde, at de sagtens kan klemme livet ud af byttet. Men den faktor, at ugler ikke kan sønderrive et bytte med deres næb, udelukkede dem fra den tidligere definition af en rovfugl, som hovedsaligt var baseret på morfologiske træk som fx, at en rovfugls næb skulle være kraftfuldt, og i stand til at sønderrive et bytte. De var derfor udtaget af den traditionelle rovfugle-gruppe, og indgik i gruppen af andre kødædende fugle, på linje med tornskader o.l. Men betegnelsen ”nataktive rovfugle” har dog ofte været forbundet til dem.
*Konvergent
Konvergens beskriver, at to ting ligner hinanden, og er det modsatte af divergens.
I biologi opstår konvergens når arter fra forskellige udviklingslinjer i lang tid bliver udsat for lignende selektionstryk ved tilpasning til samme miljø.
Konvergens opstår således, når to arter lever i ensartede biotoper, hvor visse egenskaben giver gode livsbetingelser
Rovfugle Jagt
En af de mest spektakulære seværdigheder i fuglenes verden er at se naturens alvor, ved at overvære et drab af en anden fugl – eks.vis synet af en styrtdykkende vandrefalk. Falken kaster sig ud af himlen, styrter stejlt nedad, vingerne er delvist lukkede, skuldrene skutd frem med hastigheder, der kan overstige 150 miles i timen. Et helt uforglemmeligt syn.
Rovfuglenes morfologiske fællestræk (ensartethed)
Hvad gør en rovfugl til en rovfugl !
Morfologi og klassificering
Morfologi er den beskrivende videnskab, som bruges ved studier af formen og det visuelle udseende af den ydre struktur af et dyr (form, farve, mønster, tørrelse). Men den kan også beskrive et organ eller knogler. Der er således to hovedgrupper af morfologi – den eksterne morfologi (eidonomi), og den interne morfologi (anatomi). Sammen med livsstil og økologi var de, de egenskaber som tidligere var altafgørende for arternes placering i det taksonomiske klassificeringssystem, og andre tilsvarende samlende grupperinger.
De fleste taxa (grupper) adskiller sig da også morfologisk fra andre taxaer. Typisk adskiller arter i nært beslægtet taxa sig meget mindre, end fjernt beslægtede, men der er undtagelser fra dette. Fx ”Kryptiske arter*”, som karakteriserer arter der ser meget ens ud, eller måske endda udadtil syner helt identiske, men er reproduktivt isolerede. Omvendt fremviser ikke-beslægtede taxa inden for samme økologiske område undertiden et meget identisk udseende, som et resultat af konvergent evolution eller endda direkte efterligning. En egenskab som vi især kender hos sommerfuglene (kendt som ”mimicry”).
Det store problem med at stole på morfologiske data er således, at hvad der morfologisk kan synes at være to forskellige arter, faktisk ved DNA-analyse kan vises sig, at være en enkelt art. Tilsvarende kan to relativt forskellige arter, vise sig at udgøre den samme art, der enten har tilpasset sig til to forskellige økosystemer, ved fx form, farve mønster o.l. Ensartethed som på artsniveau DNA-mæssigt ikke berettiger dem til at udgøre to forskellige arter. Der er ”kun” tale om varianter, måske varianter som er (eller bliver) tildelt underart status.
*Kryptiske arter
Nogle planter og dyr ser nøjagtig ens ud, men er faktisk forskellige arter. Forskere opdager først forskellene, når de studerer deres DNA-molekyler.
Sådanne arter kaldes kryptiske.
Fx; En fiskeart var 15 kryptiske arter.
Da videnskaben begyndte at kategorisere arter baseret på forskelle og ligheder i deres DNA, fandt man, at der inden for en formodet art kunne findes grupper af individer, der var fuldstændig ens, men så forskellige genetisk at de bare skulle være forskellige arter. Sådan opstod udtrykket “kryptiske arter” (fra det græske ord kryptos, som betyder skjult). Kryptiske arter findes hos både dyr, planter og svampe.
For nylig fandt en gruppe japanske forskere hele 15 forskellige arter inden for, hvad de troede var en art af kutling. Alle 15 arter var gennemsigtige og så larve-lignende ud, men genetisk var de meget forskellige. Forskerne fandt også ud af, at ti af disse femten arter lever samme sted, nemlig på øen Okinawa i Japan. Dette efterlod forskerne med mange spørgsmål som: Hvordan opstod og udviklede disse fiskearter sig? Hvorfor ser de ikke mere forskellige ud? Er der vigtige biologiske forskelle, som er overset?
DNA forskningen har således løst en del af art-problematikken – men har så frembragt andre spørgsmål og usikkerheder.
Rovfugle Jagt
En af de mest spektakulære seværdigheder i fuglenes verden er at se naturens alvor, ved at overvære et drab af en anden fugl – eks.vis synet af en styrtdykkende vandrefalk. Falken kaster sig ud af himlen, styrter stejlt nedad, vingerne er delvist lukkede, skuldrene skutd frem med hastigheder, der kan overstige 150 miles i timen. Et helt uforglemmeligt syn.
Rovfuglenes morfologiske fællestræk (ensartethed)
Hvad gør en rovfugl til en rovfugl !
Morfologi og klassificering
Morfologi er den beskrivende videnskab, som bruges ved studere af formen og det visuelle udseende af den ydre struktur af et dyr (form, farve, mønster, tørrelse). Men den kan også beskrive et organ eller knogler. Der er således to hovedgrupper af morfologi – den eksterne morfologi (eidonomi), og den interne morfologi (anatomi). Sammen med livsstil og økologi var de, de egenskaber som tidligere var altafgørende for arternes placering i det taksonomiske klassificeringssystem, og andre tilsvarende samlende grupperinger.
De fleste taxa (grupper) adskiller sig da også morfologisk fra andre taxaer. Typisk adskiller arter i nært beslægtet taxa sig meget mindre, end fjernt beslægtede, men der er undtagelser fra dette. Fx ”Kryptiske arter*”, som karakteriserer arter der ser meget ens ud, eller måske endda udadtil syner helt identiske, men er reproduktivt isolerede. Omvendt fremviser ikke-beslægtede taxa inden for samme økologiske område undertiden et meget identisk udseende, som et resultat af konvergent evolution eller endda direkte efterligning. En egenskab som vi især kender hos sommerfuglene (kendt som ”mimicry”).
Det store problem med at stole på morfologiske data er således, at hvad der morfologisk kan synes at være to forskellige arter, faktisk ved DNA-analyse kan vises sig, at være en enkelt art. Tilsvarende kan to relativt forskellige arter, vise sig at udgøre den samme art, der enten har tilpasset sig til to forskellige økosystemer, ved fx form, farve mønster o.l. Ensartethed som på artsniveau DNA-mæssigt ikke berettiger dem til at udgøre to forskellige arter. Der er ”kun” tale om varianter, måske varianter som er (eller bliver) tildelt underart status.
*Kryptiske arter
Nogle planter og dyr ser nøjagtig ens ud, men er faktisk forskellige arter. Forskere opdager først forskellene, når de studerer deres DNA-molekyler.
Sådanne arter kaldes kryptiske.
Fx; En fiskeart var 15 kryptiske arter.
Da videnskaben begyndte at kategorisere arter baseret på forskelle og ligheder i deres DNA, fandt man, at der inden for en formodet art kunne findes grupper af individer, der var fuldstændig ens, men så forskellige genetisk at de bare skulle være forskellige arter. Sådan opstod udtrykket “kryptiske arter” (fra det græske ord kryptos, som betyder skjult). Kryptiske arter findes hos både dyr, planter og svampe.
For nylig fandt en gruppe japanske forskere hele 15 forskellige arter inden for, hvad de troede var en art af kutling. Alle 15 arter var gennemsigtige og så larve-lignende ud, men genetisk var de meget forskellige. Forskerne fandt også ud af, at ti af disse femten arter lever samme sted, nemlig på øen Okinawa i Japan. Dette efterlod forskerne med mange spørgsmål som: Hvordan opstod og udviklede disse fiskearter sig? Hvorfor ser de ikke mere forskellige ud? Er der vigtige biologiske forskelle, som er overset?
DNA forskningen har således løst en del af art-problematikken – men har så frembragt andre spørgsmål og usikkerheder.
Rovfugle Morfologi
Morfologisk lignende træk, der deles blandt rovfuglearter, og en kategorisering her ud fra, har i århundreder gjort rovfuglenes taksonomi utvetydig og uigennemskuelig, og i stor grad placeret arter forkert. Dette på grund af vanskeligheder med at skelne konvergens (sideløbende udvikling) fra den ægte evolutionære udvikling.
Efter ibrugtagning af DNA baserede analyser, er mange arter da også flyttet fra en gruppe af fugle til en anden, eller kommet til at udgøre helt deres egen slægt, eller endda en helt anden orden – eks.vis Høge/ørne gruppens flytning fra Falkegruppen, samt den forældede Orden Accipitres (tidligere rovfugle Orden), som samlede falke, ørne, ugler og gribbe. Men kun i dag udgør en slægt ”Accipiter” i Rovfugle ordenen Accipitriformes på 51 arter af små rovfugle som fx Spurve- og duehøgen.
Ofte har de morfologiske kriterier, der bruges til at beskrive rovfugle, blot været tilpasninger til en synlig rovfuglelivsstil, der ikke gør det muligt at skelne ”egentlige” rovfugle fra andre rovfuglearter (tornskader, ravne o.l.).
Ethvert sådan forsøg på at definere rovfugle som en undergruppe af arter, der besidder en samling af morfologiske rovfugle egenskaber, adskiller ikke konsekvent rovfugle fra andre kødædende fugle.
Nogle taxa (art-grupperinger), såsom tornskader, ugler, gribbe og endda ravne har været særligt livlige kilder til faglig uenighed om, hvad der udgør en rovfugl.
Yderligere var der i løbet af 1980’erne og 1990’erne uformelle diskussioner inden for Raptor Research Foundation om, hvorvidt ravne skulle falde ind under deres arbejdsområde. Økologiske ligheder mellem tornskader, ravne og rovfugle har således gennem tiden indgået i seriøse overvejelser om, hvorvidt livshistorie, niche- og artsinteraktioner bør definere de taxa (grupper), der burde indgå i rovfugleforskningen.
Brug af morfologiske træk til at beskrive rovfugle, har derfor ofte dannet grundlag til diskussion og uenighed i forsøg på at adskille rovfugle fra andre kødædende fugle. Men kombineret med DNA-forskningen, er der fremkommet nøgler til en mere specifik og målrettet kategorisering.
Morfologiske parameter der definerer individer fra rovfugle gruppen er; et kroget stærkt næb, stærke gribere med krumme og buede kløer, skarpt syn og hørelse, have raptorisk livsstil
Rovfugle Morfologi
Morfologisk lignende træk, der deles blandt rovfuglearter, og en kategorisering her ud fra, har i århundreder gjort rovfuglenes taksonomi utvetydig og uigennemskuelig, og i stor grad placeret arter forkert. Dette i stor grad på grund af vanskeligheder med at skelne konvergens (sideløbende udvikling) fra den ægte evolutionære udvikling.
Efter ibrugtagning af DNA baserede analyser, er mange arter da også flyttet fra en gruppe af fugle til en anden, eller kommet til at udgøre helt deres egen slægt, eller endda en helt anden orden – eks.vis Høge/ørne gruppens flytning fra Falkegruppen, samt den forældede Orden Accipitres (tidligere rovfugle Orden), som samlede falke, ugler, ørne og gribbe. Men kun i dag udgør en slægt ”Accipiter” i Rovfugle ordenen Accipitriformes på 51 arter af små rovfugle som fx Spurve- og duehøgen.
Ofte har de morfologiske kriterier, der bruges til at beskrive rovfugle, blot været tilpasninger til en synlig rovfuglelivsstil, der ikke gør det muligt at skelne ”egentlige” rovfugle fra andre rovfuglearter (tornskader, ravne o.l.).
Ethvert sådan forsøg på at definere rovfugle som en undergruppe af arter, der besidder en samling af morfologiske rovfugle egenskaber, adskiller ikke konsekvent rovfugle fra andre kødædende fugle.
Nogle taxa (art-grupperinger), såsom tornskader, ugler, gribbe og endda ravne har været særligt livlige kilder til faglig uenighed om, hvad der udgør en rovfugl.
Yderligere var der i løbet af 1980’erne og 1990’erne uformelle diskussioner inden for Raptor Research Foundation om, hvorvidt ravne skulle falde ind under deres arbejdsområde. Økologiske ligheder mellem tornskader, ravne og rovfugle har således gennem tiden indgået i seriøse overvejelser om, hvorvidt livshistorie, niche- og artsinteraktioner bør definere de taxa (grupper), der burde indgå i rovfugleforskningen.
Brug af morfologiske træk til at beskrive rovfugle, har derfor ofte dannet grundlag til diskussion og uenighed i forsøg på at adskille rovfugle fra andre kødædende fugle. Men kombineret med DNA-forskningen, er der fremkommet nøgler til en mere specifik og målrettet kategorisering.
Morfologiske parameter der definerer individer fra rovfugle gruppen er; et kroget stærkt næb, stærke gribere med krumme og buede kløer, skarpt syn og hørelse, have raptorisk livsstil
Svaret til de to indledende spørgsmål "Er alle kødædende fugle ikke rovfugle" og "hvad gør en rovfugl til en rovfugl", kan besvares med følgende:
Jo, alle kødædende fugle er fugle der lever af ”rov”, hvorved de alle i den “BREDE” forstand er at betragte som ”rovfugle”.
MEN, i den ornitologiske termologi betragtes de ikke alle som rovfugle, fordi en “SMALLERE” definition gøres gældende. En definition der er baseret på nogle fastlagte morfologiske egenskaber, som skal opfyldes, for at en kødædende fugl kan anbringes i den ornitologiske gruppering af rovfugle. Disse parametre kan ses samlet i boksen her under.
Så alle kødædende fugle er således rovfugle – og så alligevel ikke 🙂 Det bliver et “ja” og et “nej”, alt efter synsvinkel – er det den BREDE eller den SMALLE definition der tales om. Alle arterne stammer tilbage til de samme forfædre, men udviklede sig lidt forskelligt under evolutionens tilpasningsforløb.
Her er en beskrivelse af de egenskaber, der definerer gruppen “rovfugle” ud fra termerne fylogeni, morfologi og økologi
Beskrivelse af de krakterer, der definerer gruppen “rovfugle” ud fra termerne fylogeni, morfologi og økologi:
De tre termer som skal opfyldes for at en art kan placeres i termen “den smalle gruppe af rovfugle”.
Fylogeni:
Rovfugle (også kaldet “raptorer”) er ikke en monofyletisk gruppe, da de ikke har en fælles nærmeste forfader. Gruppen er polyfyletisk, hvilket betyder, at rovfugle er udviklet fra forskellige forfædre, men har lignende egenskaber pga. konvergent evolution.
Gruppen inkluderer dagative rovfugle som ørne (og beslægtede) og falke og nataktive rovfugle som ugler, som ikke er nært beslægtede, men har udviklet sig til at have tilsvarende adfærdsmønstre som de dagaktive rovfugle.
Morfologi (fysiske træk – det man ser):
Rovfugle har flere karakteristiske morfologiske træk, som skal opfyldes, for at kan betragtes som rovfugle. Egenskaber som gør dem velegnede til at jage og fange bytte:
– Skarpe, krumme kløer (taloner): Bruges til at gribe og fastholde byttet.
– Kraftigt, krumt overnæb: Ideelt til at flænse kød fra byttet.
– Veludviklet syn: Giver dem mulighed for at spotte bytte på lang afstand.
– Stærke, muskuløse ben: velegnet til at kæmpe og løft bytte.
– Stærke muskler: Gør dem i stand til at udføre hurtige og kraftfulde angreb.
Økologi (forhold til miljøet):
Rovfugle spiller en vigtig rolle i økosystemet som top-predatorer i deres økosystemer. De hjælper med at kontrollere populationer af byttedyr og kan også fungere som indikatorer for miljøets sundhed.
De kontrollerer populationer af mindre dyr som pattedyr, insekter og andre fugle. De er specialiserede jægere med skarpt syn og evnen til at fange hurtigt bevægende bytte. Nogle arter er specialiserede i visse typer bytte, mens andre er mere generalistiske
Den tidligere rovfugle definition - før 2019
Tidligere var alle rovfugle (som nævnt) samlet i Ordenen Falconiformes, men nyere DNA-studier fastlagde, at falke og caracaraer var nærmere beslægtet med papegøjer og spurvefugle, end de var med de arter de var anbragt sammen med – ørne, høge, glenter mf. Ordenen blev derfor opdelt i to, hvor alle ud over Falke og Caracare blev flyttet til en ny orden “Accipitriformes”.
Der er således to rovfugle ordener “Flaconiformes (falkene)” og “Accipitriformes (De egentlige rovfugle).
Fra disse tidligste DNA-studier forelå også resultater, der tydede på, at Vestgribbene (Cathartidae) burde betragtes som en selvstændig orden “Cathartiformes”. Men der blev først enighed om dette senere.
Den tidligere rovfugle definition (frem til 2019) var formelt klassificerede i 5 familier, og fordelt i to ordner; Falconiformes og Accipitriformes (hhv. falke og egentlige rovfugle), som kan ses her under. Ugler blev på det tidspunkt formeldt ikke betragtet som hørende til rovfugle gruppen, da de ikke levede op til nogle af de fastlagte morfologiske egenskaber, som skulle opfyldes, for at indgå i rovfugle-gruppen (et forhold som er ændret i en ny rovfugle-definition). Dog har mange brugt termen – de dagaktive rovfugle og de nataktive rovfugle.
Ordenen Falconiformes familier:
Falke og Caracara – 11 slægter 66 arter
Ordenen Accipitriformes familier:
Indtil for omkring et årti siden (ca. 2009) blev dagaktive rovfugle betragtet som en monofyletiske* gruppe inden for Ordenen Falconiformes (familierne Falconidae, Accipitridae, Cathartidae, Sagitarridae og Pandionidae), hvilket retfærdigjorde udskilningen af Strigiformes (ugler) fra rovfugle gruppen. Gruppen ville ikke være monofyletisk (have samme nærmeste stamfader) ned parafyletisk (kunne relateres tilbage til forskellige fælles stamfædre), hvis ugle-gruppen var med.
Efterfølgende blev den traditionelt afgrænsningen mellem “rovfugle” og “ikke rovfugle” fastlagt til udelukkende at omfatte arterne i de to ordner Falconiformes og Accipitriformes.
Når ugler indgår i gruppe med rovfugle og gribbe, går gruppen fra at være monofyletisk (har samme fælles nærmeste forfader), til at være parafyletisk, hvilket vil sige, at de er af blandet evolutionær oprindelse, der deler mere end én fælles forfader. Forskere vil helst arbejde med monofyletiske grupper (klader) – grupper der nedstammer fra nærmeste fælles forfader, på grund af den mere stringent evolutionær udvikling og nedarvning af egenskaber.
Accipitriformes (rovfugle-ordenens) familier:
Accipitridae: Høge, ørne, glenter, våger, og den gamle verdens gribbe (her langt de fleste af rovfuglearterne).
Pandionidae: Fiskeørn(1 art).
Sagittariidae: Sekretærfugl (1 art i Afrika).
Cathartidae: Amerikanske gribbe og kondorer (vestgribbe eller den nye verdens gribbe – 7 arter).
Beskyttelse af rovfugle
I forbindelse med definition og beskyttelse af rovfugle, er det vigtigt at fastslå, at rovfugle generelt indtager højere trofiske* niveauer, har større kroppe, hjemmeområder og territorier, samt har længere levetid end mange andre landfugle.
Disse ligheder blandt rovfugle gør dem særligt sårbare over for almindelige trusler, herunder ødelæggelse af levesteder, ophobning af forurenende stoffer, forfølgelse af mennesker, elektrisk stød og vindmøller. En samlende effekt, der bidrager til deres nuværende status som værende mere truet af udryddelse end andre fugle generelt.
Det skal ligeledes fastslås, at en klar definition af begrebet “rovfugl” er vigtig, og hjælper med til bevarelse og studier disse fugle. De rovfugle bevarende organisationer “kan” kun arbejde med arter, der er omfattet denne liste, hvilket er fastlagt som retningslinjer i deres vedtægter, arbejdsgrundlag og bevillinger til rovfuglebevaring.
*TROFISK NIVEAU DEFINITION
Et trofisk niveau er den gruppe af organismer i et økosystem, som befinder sig på samme niveau i en fødekæde.
Der er fem trofiske hovedniveauer i en fødekæde, som hver især adskiller sig fra hinanden ved deres ernæringsmæssige forhold til den primære energikilde.
Trofisk niveau tre, fire og fem består af kødædere og altædere. Kødædere er dyr, der kun overlever ved at spise andre dyr, mens altædere spiser både dyr og plantemateriale.
Trofisk niveau tre består af kødædere og altædere, der spiser planteædere; disse er de sekundære forbrugere.
Trofisk niveau fire indeholder kødædere og altædere, der spiser sekundære forbrugere og kaldes tertiære forbrugere.
Trofisk niveau fem består af rovdyr; disse dyr har “ingen” naturlige fjender, og er derfor øverst i fødekæden.
Et toprovdyr – også kaldet superrovdyr og Apex–rovdyr.
Toprovdyr defineres som udgørende de højeste trofiske niveauer, og spiller en afgørende rolle i at bevare den biologiske balance i deres økosystemer.
MEN - i 2019 skete der noget
Nu kommer den moderne genetiske videnskab med.
Ved at eliminere den usikkerhed, der er resultatet af at stole på kvalitative beskrivelser, som et kroget næb eller skarpe kløer mf, og i stedet understøtte en fugleevolution baseret på mindre tvetydige egenskaber såsom dem, der genereres fra molekylære metoder (DNA-baserede analyser), kan der gives en mere præcis definition ”udtaler McClure i sit oplæg til en ny rovfugle definition”.
Et nyt detaljeret og velbegrundet papir blev i 2019 publiceret i Journal of Raptor Reseach som var udarbejdet af Dr. Chris McClure, direktør for Global Conservation Science ved The Peregrine Fund, og hans kolleger. Et papir der klassificerer rovfugle, ved at se på deres evolutionære udviklings historie.
McClure mf. argumenterede for en ændring af rovfugle definitionen, bl.a. for ikke at udelukkede uglerne fra den konkrete rovfugle gruppe. Et papir som i dag, udgør den nuværende accepterede definition af, hvad der skal opfyldes, for at en rovfugl kan indgå under termen ”rovfugl”. Rovfugle gruppen er jo som nævnt tidligere, en menneske skabt gruppering – ikke en naturlig biologisk eller taksonomisk gruppering, da ikke alle nedstammer fra den samme nærmeste fælles forfader.
Den nye definition (2019) tager højde for dette, og kombinerer fylogeni* med morfologi* (evolutionær udvikling & udseende), samt økologi og undgår dermed tvetydighed forbundet med ugler, gribbe, ravne og tornskade mf.
Se Dr. Chris McClure mf papir i sin fulde helhed HER
MEN - i 2019 skete der noget
Nu kommer den moderne genetiske videnskab med.
Ved at eliminere den usikkerhed, der er resultatet af at stole på kvalitative beskrivelser, som et kroget næb eller skarpe kløer mf, og i stedet understøtte en fugleevolution baseret på mindre tvetydige egenskaber såsom dem, der genereres fra molekylære metoder (DNA-baserede analyser), kan der gives en mere præcis definition ”udtaler McClure i sit oplæg til en ny rovfugle definition”.
Et nyt detaljeret og velbegrundet papir blev i 2019 publiceret i Journal of Raptor Reseach som var udarbejdet af Dr. Chris McClure, direktør for Global Conservation Science ved The Peregrine Fund, og hans kolleger. Et papir der klassificerer rovfugle, ved at se på deres evolutionære udviklings historie.
McClure mf. argumenterede for en ændring af rovfugle definitionen, bl.a. for ikke at udelukkede uglerne fra den konkrete rovfugle gruppe. Et papir som i dag, udgør den nuværende accepterede definition af, hvad der skal opfyldes, for at en rovfugl kan indgå under termen ”rovfugl”. Rovfugle gruppen er jo som nævnt tidligere, en menneske skabt gruppering – ikke en naturlig biologisk gruppering, da ikke alle nedstammer fra den samme nærmeste fælles forfader.
Den nye definition (2019) tager højde for dette, og kombinerer fylogeni* med morfologi* (evolutionær udvikling & udseende), økologi og undgår dermed tvetydighed forbundet med ugler, gribbe og tornskade mf.
Se Dr. Chris McClure mf papir i sin fulde helhed HER
Rovfugle defineres nu således, som arter inden for ordener, der udviklede sig fra tidlige raptoriske landfugle, som videregav og opretholdt en rovfuglelivsstil. Disse tidlige raptoriske landfugle fandtes i kladen Telluraves.
Illustration af forskellen mellem monofyletisk, polyfyletisk og parafyletiske grupper.
Parametre der er af stor vigtighed under udarbejdning af "fuglenes livets træ", eller sagt på en anden måde - fugle evolution og slægts-bearbejdning.
Taxon 1; viser en monofyletisk gruppe, som inkluderer alle efterkommere af forfadren “B” . Alle individer i det farvede felt, kan føres tilbage til den samme nærmeste forfader. Dette svarer til gruppen af høge og ørne, eller ugle-gruppen. Begge grupper kan illustreres ved “B”.
Taxon 2; viser en polyfyletisk gruppe, som er en taxon, der består af ikke-relaterede arter (E og G), der er fra en anden nylig fælles forfader. Denne gruppe mangler en senest fælles forfader.
Taxom 3: Parafyletisk gruppe inkluderer ikke alle efterkommere af forfaderen “A”. Dette svarer til den samlede gruppe af høge, ørne og ugler mf.
Boks 1
Parametre til definition af en rovfugl 2019
Fem veldefinerede morfologiske kendetegn, der på det ornitologiske plan har været fastlagt (og stadig generelt er), en rovfugl skal besidde, for at den indgår under begrebet ”rovfugl”. Egenskaber som gør dem forskellige fra alle andre fugle.
De fem morfologiske parametre:
- Et kroget stærkt næb med skarpe kanter (alle rovfugle har samme næbdesign – næsten! (gribbe undtaget).
- Fødder med skarpe, meget krumme og buede kløer (alle rovfugle har stærke gribere – næsten! (gribbe undtaget)).
- Et super skarpt syn og hørelse (alle rovfugle besidder disse to egenskaber).
En havørn angives til at kunne se andre flyvende ørne på ca. 80 kilometers afstand – imponerende.
- De er alle kødædere – har raptorisk livsstil
Egenskaberne i parametrene ”1 og 3” besiddes ikke af eks.vis tornskaden, fiskehejren, skovskaden eller ravnen, og de har ikke nær så skarp et syn eller hørelse som ”rovfuglene” – de falder derved ikke ind under den smalle betegnelse for en ”rovfugl”.
Som det kan ses ovenfor, så er det alligevel ikke alle rovfugle, der lever op til hver eneste af de morfologiske parametre for at være en rovfugl. Et eksempel er gribbe (gribere lever ikke op til kravene). Hvilket er en af grundene til, at de morfologiske egenskaber giver tvivl og utvetydighed i forbindelse med en kategorisering, så længe kategoriseringen baseres udelukkende på hvad man kan se – morfologi.
Ved tilføjelsen af Genetiske analyser og evolutionær udvikling, kom der to parametre ind, som fjerner meget af den utvetydighed, som har været tydelige igennem rigtig mange år.
Ved beslutning om tilføjelse af DNA-analyser og DNA sekventering af fuglenes genom i 1975, blev det muligt at anvende den moderne videnskab i samarbejde med morfoligi i form af både den ydre og indre form.
- Forskerne er i fuld gang med at kortlægge genomet for samtlige 10.980 fuglearter i verden.
- Forskerne er ved at lægge sidste hånd på et genom-projekt, der kortlægger en repræsentant for hver af klodens (i skrivende stund) 253 fuglefamilier. Forskerne har udført analyser af 60 procent af 200 fugle slægter.
Den nye formel til at fastlægge en tydeligt defineret rovfugle-gruppe, er ”Fylogenien*”, en videnskab som samler mange elementer til en endelig og samlende vurdering. Fylogenien bruges i dag i forbindelse med vurdering og klassificering af alle fugle i familier, slægter og arter.
Rovfugle-gruppen af 2019
Efter McClure m.f.
Rovfuglene er nu (igen) klassificeret i to hoved grupper ”de dagaktive” og ”de nataktive” (hvilket de også formelt var for ganske mange år siden), samlet er de klassificeret og fordelt på 5 forskellige ordner.
De dagaktive-rovfugle er formelt klassificeret i seks familier fra fire forskellige ordener (Accipitriformes (Høge, Glenter mf), Falconiformes (Falke og Caracara), Cariamiformes (Seriemas) og Cathartiformes (Ny verdens gribbe).
- Accipitridae: høge, ørne, musvåger, rørhøge, glenter og gribbe i den gamle verden – Accipitriformes
- Pandionidae: fiskeørnen – Accipitriformes
- Sagittariidae: sekretærfuglen – Accipitriformes
- Falconidae: falke , caracaraer og skovfalke – Falconiformes
- Cathartidae : New World gribbe*, inklusive kondorer – Cathartiformes
- Cariamidae : seriema – Cariamiformes
- De nataktive rovfugle – uglerne – klassificeres separat som medlemmer af to nulevende familier fra ordenen Strigiformes:
*Ordenen Cathartiformes blev først anerkendt som en selvstændig orden for rovfugle i langtids-klassificeringen. Tidligere blev Cathartiformes betragtet som en del af ordenen Ciconiiformes sammen med storkene på grund af deres ligheder i DNA og morfologi.
Dog ændredes forståelse af fuglenes fylogenetiske relationer sig i takt med den videnskabelige forskning.
I nyere tid, som beskrevet i 2021-analysen af mitochondriale gener blandt Accipitrimorphae (som inkluderer Cathartiformes), blev det bekræftet, at Cathartiformes skulle klassificeres i sin egen selvstændige orden. Dette styrkede tidligere fund om deres relation til andre grupper af Accipitriformes (såsom ørne og høge) snarere end storkene.
I dag er Cathartiformes således anerkendt som en separat orden, der omfatter de nye verdens gribbe, og de er klassificeret separat fra både storkene og de andre Accipitriformes.
Genome Biology and Evolution
https://academic.oup.com/gbe/ article/13/9/evab193/6357707
Indbyrdes slægtskab og navne utvetydighed
Da man oprindeligt opdelte de levende organismer i ordener, familier og slægter, blev opdelingen baseret på deres udseende (morfologiske), og fugle med kløer og krumt næb blev placeret i en gruppe, som kom til at udgøre de egentlige rovfugle, som bestod af Høge, falke og ugler mf. Denne form for inddeling betød, at de traditionelle navne for de forskellige arter, dvs. høge, ørne, våger, falke, gribbe og glenter osv, mere var baseret på fuglenes udseende end på deres slægtsskab.
Arternes navne er derfor ikke altid samstemmende med den nuværende videnskabelige systematiske klassifikation baseret på DNA-analyser og morfologiske egenskaber (fylogenenien), samt deres placering i de taksonomiske klasser. Hvilket godt kan frembringe ”nogen” forvirring for de ikke meget kyndige fugle interesserede. Eks.vis findes der glenter i flere forskellige underfamilier.
-formes og -idae
Når den videnskabelige navnebetegnelsen ender på ”formes” angiver det, at der er tale om en ”orden”.
Når navnebetegnelsen ender på ”idae” angiver det, at der er tale om en ”familie”.
Arter med rovfuglekarakterer
Illustrering af den nuværende rovfugle gruppe - gråt felt
Over for ses en Fylogeni af kernelandfugle modificeret fra Mindell et al. (2018).
Fylogenien (her i form af kladen Telluraves) viser den evolutionære beslægtethed, der findes mellem grupper af arte, som for rovfugle som helhed ses i figuren her over for.
Den skraverede boks omfatter rovfugle ud fra den smalle definition af rovfugle, som illustrerer ordner i den nuværende rovfugle definition. Hele illustrationen viser alle ordnerne af den totale samling af kødædende fugle – den brede definition. Der ses det, at også spurvefugle og skrigefugle omfattes – de er jo kødædere.
Rovfugle som gruppe er parafyletiske og deler for det meste den rovfuglelivsstil, der er overført fra deres fælles forfader. En sådan gruppering antager så, at den raptoriale livsstil gik tabt tre gange gennem evolutionen uafhængigt af forfædrene til Coraciimorphae (isfugle), Passeriformes/Psittaciformes (spurve/papegøjer) kladererne samt til Cariamiformes (Seriemas).
Bemærk, at overordenen Coraciimorphae som indeholder seks ordener: Coliiformes (musefugle), Trogoniformes (trogoner), Coraciiformes (bi-ædere), Piciformes (spætter), Leptosomiformes (ellekrage og isfugl) og Bucerotiformes (hærfugle og næsehornsfugle), fra kladen “Telluraves”, ikke besidder de definerede rovfugleegenskaber – som udgør den ornitologiske smalle definition af en rovfugl.
Kødædende fugle - total gruppe. Diagram fra 2019, med kødædende fugle fordelt i to klader - Australaves og Afroaves (mere om disse to klader senere).
Gråt felt illustrerer den “egentlige” rovfugle gruppe (den smalle definition), den fulde plade viser den totale gruppe af kødædende fugle “den brede definition” af rovfugle – fugle der lever af “rov”.
Rovfugle gruppen er parafyletisk
En parafyletisk gruppe betegner inden for fylogenetisk systematik en gruppe arter, som indeholder nogle, men ikke alle efterkommerne af en stamform.
Den smalle betydning af rovfugle gruppen er således parafyletisk på grund af ordnerne uden for det grå felt – de findes både i Astral- og Afroaves, og har således ikke samme nærmeste fælles stamfader. Den samlede gruppe af kødædende fugle er monofyletisk – de stammer alle fra den samme stamfader fra kladen “Telluraves”.
Se illustrering lidt nede i teksten.
De kødædende fugles stamfædre
Telluraves - også betegnet som landfugle eller kernelandfugle.
Med kladen Tellur-aves er vi helt tilbage ved grupperingen, som peger videre til den stamfader, der er ophav til 95% af de fugle vi kender i dag – Neoaverne. Kun Strudse og deres slægtninge samt høns og ænder og deres slægtninge nedstammer ikke fra arterne i kladen Neoaves.
Det er fra kladen (gruppen) ”Passera” (som er én af de tre klader, der udgør Neroaves), at forfaderen til Tellueaves (kernelandfuglene), som videregav rovfuglelivsstilen til vor dages rovfugl findes.
Der er bred enighed om, at den fælles forfader til kernelandfuglene har været et absolut apex-rovdyr (top-rovdyr)
Der er ligeledes enighed om, at forfaderen til Telluraves gruppen, var fugle med tilknytning til træer og skov, samt at de havde en rovfuglelivsstil – arter der levede af jagt og rov (altså kødædende fugle). Fugle som videregav de egenskaber, som kun findes hos arterne i Telluraves – eks.vis det stærke krumme næb og de stærke kløer, der er eminente til at gribe og fastholdelse.
Baseret på de seneste genetiske undersøgelser (Braun & Kimball 2021) forener kernelandfugle-gruppen (Telluraves), en række forskellige fuglegrupper opdelt i fire store undergrupper. Disse fire undergrupper udgør således alle fugle nedstammende fra den samme stamfader – som findes i kalden “Passera” (se her under).
Fugle som alle har arvet og udviser rovfuglelivsstil, altså jager og lever af rov (samt delvis lever af rov) – her inkluderet sangfugle, isfugle, tornskader, papegøjer og mange flere udenfor den smalle definition af rovfugle. Samlet udgøres kladen Telluraves således af den brede definition af en rovfugl – se illustration overfor.
Kladen Neoaves udgøres af tre underklader som udgør næsten 95% af alle fugle:
- Mirandornithes: Flamingo og Lappedykkere
- Columbimophae: Duer, Sandgæs og Drosselrikser
- Passerea: Flere hypoteser indeholdende forskelligt antal klader hvor Telluraves er den ene. Se overfor Braun & Kimball 2021
Vand-jagende rovfugle
Udpegning som en rovfugl er traditionelt begrænset til landfugle, hvilket adskiller vand-jagende (kjover o.l.) og land-jagende rovfugle.
Kladen Telluraves
Skitsen er baseret på den seneste genetiske undersøgelse, hvor Telluraves forener en række forskellige forholdsvis beslægtede fuglegrupper (herunder).
Kladiogram af Telluraves iflg Braun & Kimball 2021 udgøres af fire mindre klader (hvor den ene udgøres af Ordenen for ugler). Den tidligere klade “afroaves” er således ude i Braun & Kimballs diagram, og opdelse i to mindre klader, og én orden (ugler), som kan ses nedenfor:
Nuværende rovfugle arter fra den ”smalle definition” findes således alle i ordnerne ”Cathartiformes” “Accipitriformes”, “Strigiformes”, “Cariamiformes” og “Falconiformes”.
Kun den ene klade ” Coraciimorphae” indeholder ingen rovfugle som omfattes af den smalle definition (omtalt tidligere i teksten).
Illustrationen viser også, at to gange under rovfuglenes evolution, er både egenskaben for kroget stærkt næb samt veludviklede gribere gået tabt – Ordenen Passeriformes (Spurvefugle) og kladen Coraciimorphae (Mussefugle, Isfugle mf.)
Hos uglerne gik egenskaben for det stærke næb tabt (ugler kan ikke sønderflænge byttet, de synker det helt).
Videnskabelig klassifikation – oversigt
Klasse: Aves – alle fugle fossile som levende i to underklasser:
Infraklasse: Palaeognathae – flyveløse strudsefugle (strudse, nanduer, kiwi, emuer og kasuarier) og tinamou.
Infraklasse: Neognathae (Neronithes) udgøres af to klader:
Klade: Pangallognathae: Hønsefugle
Klade: Neoaves – udgør 95% af alle nulevende fugle
Under-Klader i den store kalde – neoaves:
Mirandornithes – flamingo og lappedykker og lappedykkere
Columbimorphae – duer, sanggæs og slægtninge g slægtninge
Passerea:
Under-klader (Passerea) :
Strisores – nattergal, natravn og slægtninge
Opisthocomiformes – hostzin (regnskovslevende fugl)
Otidimorphae – gøge, turkan, trapper – gøge og tukaner –
Gruimorphae – kjover, måger, traner og vandhøns
Ardeae: Vadefugle og kystfugle – vadefugle
Telluraves – Alle kødædende fugle (bred betydning)
Diagram visende hovedgrupperne over alle moderne fugle
Neoaves diagram
Kladen Neoaves videreført fra ovenstående diagram og supleret med underklader
Reddy et al. (2017) er en videnskabelig undersøgelse, der bidrog til en bedre forståelse af fuglenes evolution og klassifikation. I deres forskning identificerede de syv supraordinale kladegrupper (eller “clades”) , som også er kendt som “The Magnificent Seven”.
De storslåede syv overordnede klader.
The ”magnificiient seven” supraordinal clades”.
Grupperne i Neroaves foreslås defineret af Reddy et al . (2017) i syv overordnede klader, og tre forældreløse overordnede klader, og betegnet som ”De storslåede syv” overordnede klader – ”The ”magnificiient seven” supraordinal clades”.
De “storslåede syv” overordnede klader:
- Tellurave (landfugle)
- Aequornithes (vandfugle)
- Eurypygimorphae (vandrikse, kagu og tropiske fugle)
- Otidimorphae (turkaner, trapper og gøge )
- Strisores (nattergale, svaler, kolibrier og beslægtede)
- Columbimorphae (drosselrikse, sandryser og duer )
- Mirandornithes (flamingoer og lappedykkere )
De to klader Otidimorphae og Strisores var ikke nævnt i den gruppering.
- De tre forældreløse ordrer:
- Opisthocomiformes (hoatzin )
- Gruiformes (traner og vandrikse )
- Charadriiformes (kystfugle, måger, alke og beslægtede )
Braun & Kimball november 2020 – tre klade-hypoteser for grupperinger i kernelandfugle kladen - Telluraves
Tre mulige klade-hypoteser kan ses her under i kladerne B, C og D.
Konsensushypoteser for fuglefylogeni og alternative topologier for kernelandfuglene.
( A ) Kladogramerne er baseret på et resumé af analyserne præsenteret i ”A”.
Størstedelen af de seneste analyser favoriserer en topologi, der opdeler rovfugle (og generelt kernelandfugle) i to store klader (Australaves og Afroaves, men alle modeller har to raptoriske slægter ved deres base.
Der er dog også opstået to alternativer til Australaves/Afroaves-topologien i analyser af store datasæt ”C”. Her opdeles rovfugle i fire uafhængige slægter, og placerer høge, ørne og New World-gribbe som søster til de resterende kernelandfugle – kan ses i ”C” og ”D.
( B ) Landfugle topologi, der opdeler kernelandfugle i kladerne Australaves og Afroaves.
( C ) Landfugle-topologi, der placerer Accipitrimorphae (høge, ørne og New World-gribbe) som søster til andre kernelandfugle.
Den tredje mulighed opdeler rovfugle i tre store klader, en “kerne” rovfugle-klade ved bunden af landfugle og separate slægter for serier og falke i Australaves
( D) Landfugle-topologi baseret på “multispecies koalescensanalyser” i denne undersøgelse og artstræanalyserne i Jarvis et al. (2014) og Houde et al. (2019).
Braun & Kimball udtrykker i deres artikkel af november 2020: Der er dog stadig meget at lære angående virkningen af multiartssammensmeltningen på fylogenetiske analyser, derfor forekommer det upassende at afvise nogen af disse tre hypoteser på nuværende tidspunkt. Derudover er positionen af musefugle også uklar. På dette tidspunkt er topologien af nogle af de dybeste grene inden for kernelandfugle således en af de største usikkerheder, der er tilbage i den dybe fuglefylogeni, selvom vi understreger, at det er klart, at samfundet har gjort store fremskridt i retning af at løse mange forhold inden for Neoaves.
Braun & Kimball november 2020 – tre klade-hypoteser for grupperinger i kernelandfugle kladen - Telluraves
Konsensushypoteser for fuglefylogeni og alternative topologier for kernelandfuglene.
Tre mulige klade-hypoteser kan ses her under i kladerne B, C og D.
( A ) Kladogramerne er baseret på et resumé af analyserne præsenteret i ”A”.
Størstedelen af de seneste analyser favoriserer en topologi, der opdeler rovfugle (og generelt kernelandfugle) i to store klader (Australaves og Afroaves, men alle modeller har to raptoriske slægter ved deres base.
Der er dog også opstået to alternativer til Australaves/Afroaves-topologien i analyser af store datasæt ”C”. Her opdeles rovfugle i fire uafhængige slægter, og placerer høge, ørne og New World-gribbe som søster til de resterende kernelandfugle – kan ses i ”C” og ”D.
( B ) Landfugle topologi, der opdeler kernelandfugle i kladerne Australaves og Afroaves.
( C ) Landfugle-topologi, der placerer Accipitrimorphae (høge, ørne og New World-gribbe) som søster til andre kernelandfugle.
Den tredje mulighed opdeler rovfugle i tre store klader, en “kerne” rovfugle-klade ved bunden af landfugle og separate slægter for serier og falke i Australaves
( D) Landfugle-topologi baseret på “multispecies koalescensanalyser” i denne undersøgelse og artstræanalyserne i Jarvis et al. (2014) og Houde et al. (2019).
Braun & Kimball udtrykker i deres artikkel af november 2020: Der er dog stadig meget at lære angående virkningen af multiarts-sammensmeltningen på fylogenetiske analyser, derfor forekommer det upassende at afvise nogen af disse tre hypoteser på nuværende tidspunkt. Derudover er positionen af musefugle også uklar. På dette tidspunkt er topologien af nogle af de dybeste grene inden for kernelandfugle således en af de største usikkerheder, der er tilbage i den dybe fuglefylogeni, selvom vi understreger, at det er klart, at samfundet har gjort store fremskridt i retning af at løse mange forhold inden for Neoaves.
Stadig flere mysterier
Der er stadig mange mysterier, når det kommer til fuglenes udviklingsforløb – evolution.
Men det er ikke længere en diskussion, at fuglene er efterkommere af dinosaurer, alle de flere end 10.980 arter af fugle, vi har i dag, er efterkommere af en lille gruppe rovdinosaurer. Men det er en anden historie, som den interesserede læser kan læse mere om hos “Videnskab.dk” via linkene her under:
Dinosaurunger skiftede gebisset ud med næb
Dinosaurerne havde samme gangart som nulevende fugle
Sidste ny forskningspapir
Avian research by Braun & Kimball et all - 2022
Phylogenetic definitions for 25 higher-level clade names of birds:
Hvis du er rigtig intreseret i den sidst nye forskning om klade definationer, så læs Braun & Kimball mf papir i Avian Reasearch volume 13 Issue 1, som indledes med teksten her under:
Citat: Viden om fugles fylogenetiske forhold på højere niveau er vokset betydeligt i løbet af de sidste to årtier på grund af anvendelsen af genomiske data. Nomenklaturen for taxa på højere niveau er dog ikke blevet mere stabil på grund af manglen på regulering af taxonnavne over niveauet for superfamilie af ICZN og brugen af rangbaseret nomenklatur, som ikke er bundet til klader i en fylogeni. Manglende regulering og ustabiliteten i rangbaseret nomenklatur hindrer effektiv kommunikation mellem systematikere. Citat slut.
Phylogenetic definitions for 25 higher-level clade names of birds
Consensus phylogeny of birds based on phylogenomic studies.
From: Avian research by Braun & Kimball et all - 2022
Figure 1. Consensus phylogeny of birds based on phylogenomic studies. Names along branches are defined in the present paper, except those marked with an asterisk which have been defined in previous work (Clarke et al., 2020; Mindell, 2020; Sangster, 2020a, 2020b, 2020c, 2020d, 2020e, 2020f, 2020g; Chen and Field, 2020; Sangster and Mayr, 2021). Clades labelled in red are newly named in this paper. Support for clades in different studies is indicated with 10 boxed colour codes (upper legend). A cross indicates that the study did not support the clade. Note that Notopalaeognathae, Novaeratitae and Dinocrypturi are supported by a different set of studies and have a different (12-box) set of colour codes than the other clades (lower legend). (For interpretation of the references to colour in this figure legend, the reader is referred to the Web version of this article.)
Ekstra materiale
Illustrering af en monofyletisk- og parafyletisk gruppe
Fylogenetisk træ - Klade specifikt
Illustrering af en monofyletisk- og parafyletisk gruppe
Et fylogenetisk træ: både blå og røde grupper er monofyletiske – danner to klader hver med sin fælles stamfader. Den grønne gruppe er parafyletisk, fordi den mangler en monofyletisk gruppe (den blå gruppe), de deler en fælles forfader – den laveste grønne lodrette stilk.
Hvis den grønne farve også omfattede den blå, så dannes der en monofyletisk gruppe af grøn og blå. De ville alle have en nærmeste fælles forfader, og udgøre én samlet klade. Den lodrette grønne stilk er deres fælles stamfader.
Klade: En klade udgøres af en gruppe af fugle, som alle har den samme stamfader, og denne stamfader udelukkende er ophav til disse fugle og ingen andre. Hvis stamfaderen er ophav til arter ud over dem i kladen, er kladen parafyletisk, og udgør ikke en gruppe, som alene viderefører den fælles stamfaders egenskaber. I forskningsrelationer skal en klade bestå af en lukket gruppering af fugle som alene præger den evolutionære udvikling. Der må derfor søges længere tilbage, for at opnå den monofyletiske gruppe efter stamfaderen.
Ekstra materiale
Illustrering af en monofyletisk- og parafyletisk gruppe
Fylogenetisk træ - Klade specifikt
Illustrering af en monofyletisk- og parafyletisk gruppe
Et fylogenetisk træ: både blå og røde grupper er monofyletiske – danner to klader hver med sin fælles stamfader. Den grønne gruppe er parafyletisk, fordi den mangler en monofyletisk gruppe (den blå gruppe), de deler en fælles forfader – den laveste grønne lodrette stilk.
Hvis den grønne farve også omfattede den blå, så dannes der en monofyletisk gruppe af grøn og blå. De ville alle have en nærmeste fælles forfader, og udgøre én samlet klade. Den lodrette grønne stilk er deres fælles stamfader.
Klade: En klade udgøres af en gruppe af fugle, som alle har den samme stamfader, og denne stamfader udelukkende er ophav til disse fugle og ingen andre. Hvis stamfaderen er ophav til arter ud over dem i kladen, er kladen parafyletisk, og udgør ikke en gruppe, som alene viderefører den fælles stamfaders egenskaber. I forskningsrelationer skal en klade bestå af en lukket gruppering af fugle som alene præger den evolutionære udvikling. Der må derfor søges længere tilbage, for at opnå den monofyletiske gruppe efter stamfaderen.
Anbefalede emne-sider og bøger som har givet inspiration til ovenstående tekst
Nyt papir for definition af rovfugle af Christopher JW McClure m.f.
Braun & Kimball 2021 – kladiogram af Telluraves
Braun & Kimball 2021 – tre klade-hypoteser for grupperinger i kernelandfugle kladen – Telluraves
Wikiwand - mange forskellige sider om rovfugle
Ved brug af Wikiewand eller Wikipedia er det altid en fordel, at bruge den engelsksprogede, da den er bedre opdateret og giver langt bedre beskrivelser.
High-throughput sequencing is revealing genetic associations with avian plumage color
The Avian Phylogenetic Consortium
Taxonomy of the birds of the world
Forfatterens udmelding:
Med denne bog vil jeg gerne give alle fuglevenner og ornitologer et komplet overblik på engelsk. Til dette har jeg givet unikke engelske navne til alle underarter. Navngivningen bør ikke opfylde nogen videnskabelige krav. Navnene er baseret på oversættelser fra det latinske navn, geografiske udbredelsesområder og navnene på opdagerne.
Posterne består af det videnskabelige navn, det engelske navn, distributionsområderne og forfatteren.
Pandion:
En super fugleside fra Dansk Orentoligisk Forening . Se den HER